Har du problemer?

Problemer i ridningen? Ja, selvfølgeligt har du det! Det har vi alle sammen. Men ved du så, hvad du kan gøre ved problemerne?

Det er nu det begynder at blive udfordrende – og også nu, at mange forskellige mennesker begynder at have mange gode forslag, som er mere eller mindre velkomne. Og somme tider bygger de på tvivlende etiske retningslinjer… Måske rådfører du dig på et forum på nettet, eller kontakter en ven eller underviser til at hjælpe dig med problemet. Alle dele kan være rigtig godt, men spørgsmålet er: Er du i stand til at vurdere, om de råd du får, er gode eller dårlige? Passer de til lige netop dit problem og hvad er konsekvenserne hvis det slår fejl?

For de fleste vil svaret være nej til i hvert fald ét af spørgemålene ovenfor. Derfor vil jeg, med denne artikel, give dig nogle fif, så du nemmere kan håndtere de problemer, der opstår i ridningen og give dig et skub på vej mod at kunne svare ja.

Det er sjældent problemfrit at ride, men med en solid viden i baggagen behøver det ikke være svært at komme videre.

Det er sjældent problemfrit at ride, men med en solid viden i baggagen behøver det ikke være svært at komme videre.

Kend din hests signaler

Det vigtigste i forhold til at opdage og løse problemer i ridningen er at kende din hests signaler. Vi er alle sammen klar over, at hesten kan udvise konfliktadfærd på mange måder. Hesten kan stejle, sparke, bide, vise tænder, flygte osv. Alle disse signaler er meget tydelige og voldsomme, og de forekommer kun, når hesten er meget presset, og vi har overskredet dens grænser! Og som du nok har gættet på nuværende tidspunkt, så kommer der en hel række af signaler forud for disse. Det er disse signaler, du skal lære at aflæse.

Hvad kommer forud for den voldsomme adfærd? Hvornår begynder hesten at spænde om mulen, øjnene, ørene? Hvornår stivner hesten? Hvornår stopper hesten med at blinke? Hvornår løfter den hovedet og stiver sig let i kroppen? Hvornår ændrer takten sig? Hvornår begynder hesten at synes bare en smule utilpas?

Når du begynder at lægge mærke til alle de små signaler, hesten sender, vil du kunne undgå, at problemet accelerer til en farlig situation. Fordi vi lærer at lytte til hesten – og tager dens udtryk seriøst. Vi vil igennem observation kunne finde ud af, hvad der udløste reaktionen og på den måde komme tættere på at finde årsagen til problemet.

Find årsagen til problemet

Før vi kan løse problemet, er vi nødt til at finde årsagen til problemet. Og der er altid en gyldig årsag!

Her springer mange let og elegant videre til et godt råd, som i mange tilfælde viser sig ikke at virke eller som måske endda forværrer situationen. Derfor er det vigtigt, vigtigt, vigtigt at du finder årsagen. Årsagen bestemmer hvilken løsning, der er optimal for lige netop jeres situation!

Mange ringer til mig om et problem, de har med deres hest. Det kan være hesten bider, at den blander trav og tølt sammen, at den vælter ud af volten, at den nægter at gå frem, at den ikke kan læsses i traileren. Rigtig mange slutter af med at sige ”og det er jo helt sikkert mig, der ikke kan finde ud af at give signalerne ordentligt.” Sådan kan det være, men problemer kan også ligge et andet sted. Der er 4 ”områder”, hvori problemerne kan stamme fra, som jeg vil forsøge at udpensle for dig.

Indlærings-/forståelsesproblem

Forvirrede heste ved ikke hvad de skal. Her er vi tilbage til telefonopkaldet, med rytteren, der ikke giver signalerne korrekt – eller muligvis hesten, der ikke har forstået signalerne. Og her hjælper det sjældent at skrue op for presset, som oftest blot vil få hesten til at blive voldsommere i sin adfærd eller lukke sig inde i sig selv.

Find ud af hvad hesten ikke forstår. Oftest bunder disse problemer i:

  • Signalforvirring, fordi rytteren bruger de samme signaler til flere ting
  • For mange signaler på én gang, der ofte beder hesten om 2 ting, der er umulige at udføre samtidigt
  • Manglende indlæring af signaler, så hesten er på bar bund
  • Forkert timing, så hesten ikke bliver belønnet for at give den rigtige reaktion
  • Fejlindlæring, så hesten har lært en forkert reaktion på et givent signal

Motivationskonflikt

Hvis hesten er i en motivationskonflikt er det vigtigt at finde ud af hvad den er motiveret af. Oftest er det os som ryttere, der trækker hesten i den ene retning, og en af hestens instinkter, der trækker hesten i den anden retning. Her må vi finde ud af hvad hesten er drevet af, og ud fra det tage en beslutning om den bedste løsning på problemet.

Hesten kan være drevet af:

  • Flok instinkt
  • Flugt instinkt
  • Foder motivation
  • Formering

Det kan være svært at finde ud af præcist hvad din hest er motiveret af og ofte hænger det også sammen med et indlæringsproblem. Hvis du har brug for andre øjne kan jeg anbefale dig at tage kontakt til en BBH Basisinstruktør.

Heste har mange naturlige instinkter og behov, som de må opfylde for at være glade og harmoniske - men det behøver ikke være mens vi rider.

Heste har mange naturlige instinkter og behov, som de må opfylde for at være glade og harmoniske – men det behøver ikke være mens vi rider.

Smertereaktion eller fysiske udfordringer

De to forudgående typer af årsager er for ”dødelige” til at tage fat på og arbejde med. Ud over de før nævnte motivationer, hesten kan have, er den selvfølgeligt også motiveret for at få frihed fra smerte. Og det er meget ofte årsagen til problemer i ridningen. Det kan vise sig som en smertereaktion, f.eks. et buk ved anspring eller nappen efter gjorden ved opsadling. Det viser sig også typisk ved at hesten er meget svær at drive fremad, er uens på volterne eller slår fra ved bestemte øvelser.

Her kan det være nødvendigt at få hesten undersøgt af en dyrlæge for at finde problemet. Nogle heste viser sig at have gået med skjult halthed på begge forben, andre har stramt bindevæv, mens andre heste har låsninger i rygsøjlen. Der kan være rigtig mange fysiske problemer og mange af dem kan vi ikke løse igennem adfærdshåndtering og træning. Til gengæld vil problemet også ofte forsvinde når smerterne forsvinder.

Det hænder også at vi kræver for meget af vores heste i forhold til hvad den er fysisk klar til. Måske vi beder den om mere fremaddrift, end den kan klare, så den derfor falder på forparten. Eller vi beder den gå i en holdning, den ikke er stærk nok til på nuværende tidspunkt. Eller vi hopper op fra jorden og derved vrider hele rygsøjlen. Eller hesten er overvægtig og dens krop generelt er belastet. Alle disse ting, kan også skal problemer i ridningen – både i form af adfærd og på længere sigt i hestens krop.

Rytterens krop og ridning

Vi, som ryttere, er jo heller ikke helt uskyldige. Vi kan skabe mange problemer i ridningen, hvis vi sidder skævt, er stive eller hårdhændede. Selvom det er store dyr, vi arbejder med, påvirker vi dem meget. Forestil dig at du skal lave akrobatik med en rygsæk på, som er pakket med store sten og vejer mest i den ene side. Så ville du få nogle problemer. På samme måde kan give vores hest problemer.

For at opdage om det er din krop og ridning, der skaber problemer, kan du prøve at optage dig selv og se det, eller få en dygtig underviser ud, som vil kunne hjælpe dig med at spotte problemerne. Her kan jeg varmt anbefale en Centreret Ridning instruktør.

Rytterens krop har stor betydning for ridningen. Den kan enten hindre eller hjælpe hesten.

Rytterens krop har stor betydning for ridningen. Den kan enten hindre eller hjælpe hesten.

Få passende hjælp

Jeg kan i denne artikel ikke sige din hvor dit problem stammer fra. Hvis du ikke selv har en idé om hvor problemet stammer fra er du er nødt til at finde en, der kan hjælpe dig – både med at finde årsagen og ud fra årsagen finde en passende løsning.

Det er vigtigt at tage hestens signaler seriøst. Heste er ikke frække, stædige eller på anden måde dumme. De er faktisk meget kloge, men de kan ikke tale vores sprog. Derfor er vi nødt til at lære deres sprog og så tage, det de fortæller os, seriøst, så vi kan løse problemerne. Både fordi vi selv får større glæde af ridningen, hesten bliver gladere, og vi forebygge farlige situationer og langvarige skader hos hesten.

Vær kritisk

Til sidst vil jeg give dig et andet råd med på vejen. Vær kritisk, følg din mavefornemmelse og stil spørgsmål! Jeg ved det kan være svært – især når man står overfor en fagperson. Men selv dyrlæger, smede, undervisere og andre folk tager fejl fra tid til anden, og måske passer kemien imellem jer bare ikke.

Sæt dig ind i læringsteorien. Det er det bedste du – eller enhver, der kommer i kontakt med heste og andre dyr – kan gøre for at mindske fremtidige problmer. Dette emne har jeg skrevet et lille indlæg om, der forklarer nogle af de mest basale ting i læringsteorien. Du kan læse indlægget ”Hvordan lærer min hest?” her.

2 thoughts on “Har du problemer?

  1. Jeg sad og søgte på H.G (hestegalleri.dk) om træning af islænder, da dette for tiden interesserer mig.
    Derfor dette spørgsmål : må en Islænder longeres m indspændingstøjler ? eller kan dette påvirke tølten og passen eller skade ryg hvis ikke hesten har skridtet sig varm i 10 min først?

    Personligt mener jeg ikke det er nogen god ide at bruge indspændingstøjler til islændere da de har en speciel gangart, men tid og træning som ute lehman øver er en god investering i hestens biomekanik, og anatomi. Balance på hesteryg, er også en fantastisk bog at læse for alle slags ryttere :-)
    Håber på konstruktive saglige og fagkompetente svar ;-)
    mvh Urtehesten :-)

    • Hej Lone

      Jeg ville aldrig longere nogen hest med indspændingstøjler, heller ikke en islænder. Der er, i mine øjne, flere problemer med indspændingstøjler. De to største er:

      1. Signalforvirring/fejlindlæring. Når hesten møder et pres fra tøjlen, mærker den det i sin mund. For hesten er der ikke forskel på om presset er fra en tøjle i en rytterhånd eller en indspændingstøjle. Hesten skal trænes i at sænke tempoet, når den møder et pres for tøjlen, men dette sker ikke ved indspændingstøjler, fordi de ikke giver efter hvis hesten sænker tempoet. De giver først efter når hesten bevæger mulen tættere på brystet og derved lærer hesten en forkert respons på tøjlen og kan derfor blive “døv” for tøjlehjælpen. Så man ødelægger blandt andet sit stop-signal.

      2. Forkert biomekanik. Når hesten bliver begrænset af en indspændingstøjle er den nødt til at gå i en bestemt holdning og ofte i længere tid. Når der er en negativ spænding ét sted, vil det påvirke resten af hestens krop. Langsomt spreder spændingen sig og man får en hest, der bruger sin krop forkert, hvilket naturligvis kan have mange konsekvenser. Noget, jeg ofte ser, er at ryggen’s sving forsvinder og energien, der ellers skal bruges til at samle hesten, går tabt. Hvis man tager et billede af hesten i svævefasen i trav, vil man ved heste i indspændingstøjler, ofte se “brudte” benpar, hvor de normalt er paralelle, hvis hesten er fri for spændinger.

      Så nej, islændere (og alle andre heste) må ikke longeres med indspændingstøjler :-)

      Jeg kender ikke til nogle studier, der har undersøgt skader pga. manglende opvarmning. Jeg tør ikke sige om det kan påvirke tølten eller passen. I min bog er opvarmning dog så vigtig, at jeg aldrig ville kunne undvære det. Det er her man langsomt mærker hestens dagsform og løsner de spændinger der eventuelt måtte være og langsomt guider hesten til en bedre balance og samling. Så jeg mener helt klart at en GOD opvarmning kan forbedre hestens brug af kroppen og dermed også tølten :-)

      Jeg håber du fik svar på dine spørgsmål.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *