Indspændingstøjler – ja/nej?

Forleden dag fik jeg et spørgsmål, der handlede om hvorvidt man må bruge indspændingstøjler på en islænder.

Her får i mit svar:

Jeg ville aldrig longere nogen hest med indspændingstøjler, heller ikke en islænder. Der er, i mine øjne, flere problemer med indspændingstøjler. De to største er:

1. Signalforvirring/fejlindlæring. Når hesten møder et pres fra tøjlen, mærker den det i sin mund. For hesten er der ikke forskel på om presset er fra en tøjle i en rytterhånd eller en indspændingstøjle. Hesten skal trænes i at sænke tempoet, når den møder et pres for tøjlen, men dette sker ikke ved indspændingstøjler, fordi de ikke giver efter hvis hesten sænker tempoet. De giver først efter når hesten bevæger mulen tættere på brystet og derved lærer hesten en forkert respons på tøjlen og kan derfor blive “døv” for tøjlehjælpen. Så man ødelægger blandt andet sit stop-signal.

2. Forkert biomekanik. Når hesten bliver begrænset af en indspændingstøjle er den nødt til at gå i en bestemt holdning og ofte i længere tid. Når der er en negativ spænding ét sted, vil det påvirke resten af hestens krop. Langsomt spreder spændingen sig og man får en hest, der bruger sin krop forkert, hvilket naturligvis kan have mange konsekvenser. Noget, jeg ofte ser, er at ryggen’s sving forsvinder og energien, der ellers skal bruges til at samle hesten, går tabt. Hvis man tager et billede af hesten i svævefasen i trav, vil man ved heste i indspændingstøjler, ofte ses “brudte” benpar, hvor de normalt er paralelle, hvis hesten er fri for spændinger.

Så nej, islændere (og alle andre heste) må ikke longeres med indspændingstøjler

Der er stor forskel på hestens måde at bære sig på fra det første til det andet billede. Jeg ville helt klart foretrække at ride hesten uden indspændinger!

Der er stor forskel på hestens måde at bære sig på fra det første til det andet billede. Jeg ville helt klart foretrække at ride hesten uden indspændinger!

Og heller ikke selvom de er helt løse. Som i kan se er der på billedet den samme hest afbilledet to gange i longe. På det ene billede har hesten meget lange indspændingstøjler på, og på det andet billede har hesten ingen indspændingstøjler på. Med inspænding er musklerne i halsen overspændte og stive, mens hesten, uden indspæninger, er meget bedre balanceret og strækker sig bedre frem.

Billedet er venligst udlånt af Merete Stenner fra Ridesikkerhed.dk. Billedet kommer oprindeligt fra dette blogindlæg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *