Longering, del 3: Når det bliver udfordrende

Nu er vi kommet vil den sidste og sværeste del – at få hesten til at gå godt. Dette afsnit bliver langt fra uddybende, da det er et kæmpe emne. At optimere hestens bevægelser bygger på en uendelig viden om hestens anatomi og biomekanik, kombineret med longørens evne til at opfange små ændringer og time sine hjælpere korrekt. Ud over det sker der også en masse spændende forskning på området, som ændrer vores traditionelle måde at tænke hestetræning på. Og det er der naturligvis ikke plads til i en lille artikel, som den her. Men, jeg vil fortælle om de overordnede linjer i longetræningen, og samtidigt give nogle retningslinjer for longering, der kan forebygge skader. Så lad os komme i gang.

De overordnede linjer

Det første og vigtigste i arbejdet med at forbedre hestens krop er at få hesten afspændt – og dette gælder ikke kun longeringen, men i alt arbejde, der skal lede til samling. Den første brik i afspændthed er en mentalt velbalanceret hest. Det kan være at det er nødvendigt at arbejde med noget tilvænning, signaler eller helt andre problemer, som hesten har, inden man kan komme til at arbejde med dens krop. Når dette er på plads vil de fleste heste strække halsen frem i vandret og eventuelt ned mod jorden af sig selv. Hvis dette ikke sker kan man arbejde med forskellige bløde buer, ligeudretning og justering af tempo alt efter hestens behov. Derved får man langsomt varmet hestens sider let op og også prikket lidt til dens balance, så den vil blive opfordret til at spænde af. Det vigtigste i dette arbejde er at hjælpe hesten med at holde en god balance, ved at cirklen er rund, og sørge for at hesten går taktfast, ved hele tiden at hjælpe hesten med at regulere tempoet op og ned. For de fleste heste gælder det, at når du rammer rigtigt med tempoet og hesten er nogenlunde balanceret, at den så vil spænde af og søge frem og ned.

Det er vigtigt, at hesten er glad og tilpas med arbejdet.

Det er vigtigt, at hesten er glad og tilpas med arbejdet.

For os er det vigtigt at forstå, at vi ikke kan fremtvinge afspændthed i hesten. Derfor får dette punkt også et afsnit helt for sig selv! Jo mere du presser på for at få hesten i en bestemt ramme, jo mere vil hesten spænde imod. Derfor skal vi give hesten forudsætningerne for at søge frem og ned. Vi skal guide den og vise den muligheden blandt andet ved at hjælpe hesten med tempoet og balancen. Når hesten er klar, vil den begynde at lege med en ny måde at bære sig på og slippe de negative spændinger.

De negative spændinger blokerer hestens krop og skaber skader på lang sigt. Men det betyder ikke at hesten ikke må være spænstig. Det er faktisk en nødvendighed for, at den kan opbygges til at være en sund ridehest. Den kan dog først blive spænstig, når den har været afspændt i hele kroppen. Når hesten kan gå stabilt i en ramme, hvor den strækker halsen frem og er taktfast, kan man begynde at bede hesten om at yde lidt ekstra. Ligesom en atlet, får vi langsomt opbygget hestens krop til at være blød og smidig, men samtidig kraftfuld og spænstig.

Vi kan bede hesten om at yde lidt ekstra, og arbejde lidt hårdere, ved f.eks. at bede om tempovekslinger, overgange eller ved at gøre volten mindre. Hvis hesten bevarer det bløde og elastiske bevægemønster kan den klare opgaven, men hvis den ændrer sit bevægemønster og begynder at have en negativ spænding, har du bedt om for meget, for tidligt. Når hesten har ”slået fra” benytter den også nogle andre muskler og træningen gavner således ikke den ønskværdige muskelopbygning af overlinjen, som skal bruges i samling.

Det er en god idé at få hesten afspændt og balanceret i skridt, før man går videre til at forvente dette i trav. Men nogle gange må man også gå andre veje.

Her er hesten afspændt og søger frem. Det er en god idé at få hesten afspændt og balanceret i skridt, før man går videre til at forvente dette i trav. Men nogle gange må man også gå andre veje.

De typiske faldgruber

Der er mange ting, man skal være opmærksom på, for at få longeringen til at blive god – og mange faldgruber man skal undgå, for ikke at skade hesten. Jeg har været lidt inde på disse, men jeg vil forsøge at udpensle dem lidt mere her.

Dårlig takt. I longen er der ofte taktfejl i skridt, trav og galop. Skridten kan blive pas-agtig, traven kan blive 4-taktet og det samme kan galoppen. Ud over den ”stabile” taktfejl, kan hesten også hele tiden jonglere rundt i takterne og skifte tempo og rytme. Her skal hesten lære at holde et givent tempo, indtil den får besked på andet. Det kan også være at hesten bliver bedt om noget, den endnu ikke er stærk nok til – f.eks. et for højt eller for lavt tempo. Eller en for lille volte, eller et skarpt hjørne. Her er det dig, som longør, der har ansvaret for at guide hesten til et tempo, den kan honorere i sin krop, og en voltestørrelse, hvor den kan bære sig selv og ikke begynder at løbe eller sænke farten.

For lille volte. Dette er en af de farlige. I starten vil det ”blot” gøre at hesten vil kompensere, fordi den ikke har styrken, til at bære sig ordentligt på den lille volte. På sigt kan det føre til overbelastning af sener og ledbånd samt kompensationsskader. Start derfor altid longeringen ud på hvad der svarer til minimum en 20-meter volte og så gradvist gør volten mindre og mindre i takt med at hesten bliver styrket over tid. Og husk, at sener og ledbånd tager omkring 3 måneder for at tilpasse sig, hvorimod muskler er lynhurtige til at blive stærke.

For højt tempo. For højt tempo kan føre til at hesten spænder i kroppen og at hestens forpart (thorax-slyngen) mister sin stødabsorberende funktion. Kombineret med den ekstra kraft, det højere tempo giver op igennem hestens ben, og den manglende stødabsorbering højere i systemet vil kraften skulle absorberes andre steder – og det vil så være steder, der ikke er designet til den store kraft, som f.eks forbenene.

For lavt tempo. For lavt tempo kan være lige så skadeligt som et for højt tempo. For at hesten bruger sig selv bedst er det nødvendigt at den er spændstig i kroppen, ligesom atleten, der skal lave en præstation. Hvis hesten går i for lavt tempo kommer den ofte til slå muskelarbejdet fra og derved vil den ”hænge” i skelettet. Den stødabsorberende effekt af thorax-slyngen forsvinder ligeledes her og man får overbelastet forbenene.

Det er vigtigt at hesten får galoperet for at bevare en sund og smidig krop - gerne hver dag.

Det er vigtigt at hesten får galoperet for at bevare en sund og smidig krop – gerne hver dag.

Ingen galop. Mange ryttere har et lidt ambivilent forhold til galop. Det kan være sjovt at ride, men er samtidigt også vildt og ustyrligt. Men denne opfattelse er forkert. Galop er en naturlig gangart og den eneste gangart, der får varmet ryggen, lænden og lumbo-sacral-leddet ordentligt op. Hvis hesten ikke har været i galop længe kan den blive stiv i kroppen – og så vil den kunne lave nogle krumspring idet man beder den om galop. Det er helt naturligt og bare en reaktion på at det ”strammede” i dens krop. Galoppen er uhyre vigtig for en velfungerende hest og nogle heste kan ikke spænde ordentligt af, før de har været i galop. Sørg derfor for at få galloperet din hest hver gang, du træner den.

Konstant træk i tovet. Når hesten bliver longeret skal den bære sig selv i sin egen balance. Vi kan bruge tovet til at guide hesten til den optimale balance, men hesten må ikke hænge i tovet hele tiden. Det skaber ubalance i dens krop og kan give skader. Hvis hesten hænger i tovet så overvej om et af de forudgående punkter er til stede. Hvis din volte er så stor, som den kan blive, og hesten går i det rigtige tempo er det højest sandsynligt drejesignalet, den er galt med. Så derfor må du tilbage til den forrige artikel og finde ud af hvordan du får trænet dette.

En ufokuseret longør… Longeringens kvalitet kan kun blive ringe, hvis du er ufokuseret. Heste kræver nærvær, og det er vigtigt at du hele tiden er til stede i nuet og hjælper hesten bedst muligt. Men så får du til gengæld også nogle super gode resultater!

Klare intentioner

Med de værste faldbruger overstået, lad os gå videre til hvad du så skal sørge for. Det bedste, du kan gøre i din longering (og anden omgang med heste), er at have klare intentioner og så selvfølgeligt sørge for:

retning & tempo!

Det er dig, der skal styre hesten rundt, på en volte, du har bestemt på forhånd. Hvis hesten vælter ind eller falder ud skal du starte med at rette op på dette. Hvis hesten er utaktet eller hele tiden skifter tempo, skal du gøre noget ved dette. Først når hesten er i balance på cirklen og går med en stabil takt og rytme vil den begynde at spænde af. Og når den gør det, kan du langsomt øge kravene og opbygge en masse herlige muskler. Det vigtigste er at du prøver dig frem og vurderer din hests humør og villighed med jævne mellemrum, så du får en fornemmelse for om det gavner din hest.

God longering til jer alle!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *