Muskelopbygning og nedbrydning

Hestens muskelsætning tilpasser sig normalt til dens behov. Det er spild af energi, at forsyne muskler, der ikke skal bruges. Derfor har heste, der holder pause eller blot går på fold, ofte en relativt lille muskelsætning i forhold til heste, der bliver trænet korrekt. Hvis hesten er i tilpas foderstand, vil de fleste utrænede heste se lidt spinkle ud, med fremtrædende knoglepunkter, som f.eks. skulderbladet eller hoftehjørnet. Er man sydpå, hvor hestene går i tøjr, kan de se meget tynde ud, uden egentligt at være tynde – men fordi de ikke bliver brugt, og har meget ringe mulighed for bevægelse, er deres muskler skrumpet meget, så de f.eks. har tydeligt skrånende rumper.

Når vi skal ride hestene er det relevant at opbygge en god muskelstyrke hos hesten. Dette skal vi hovedsageligt for at skåne hestens krop, så den kan fungere som en sund ridehest indtil en høj alder. Den ekstra polstring beskytter både for direkte tryk på knogler, men den er også meget relevant i hestens evne til at udføre de opgaver vi stiller hesten i ridningen. Derfor kan det også ofte tage lang tid at opnå samme niveau i sin ridning og øvelser efter en pause – hesten kan godt signalerne, men har måske ikke længere styrken til at udføre dem korrekt.

Der er også nogle heste, der bliver redet forkert, har spændinger i kroppen, har dårligt tilpasset udstyr eller noget helt andet, og som derfor får en ringere muskelsætning af at blive trænet end de ville have, hvis de bare var “foldbumser”. Mange heste mangler især rygmuskler og muskler på bagparten. Jeg ser ofte at disse heste spænder enormt meget af den ene eller anden årsag (fysisk/psykisk), især under ridning. Når hesten er helt spændt er det ligesom, hvis vi går rundt og f.eks. knytter vores hånd helt eller bider tænderne sammen, uden at slappe af i musklerne ind i mellem. Selvsagt bliver det meget hurtigt meget hårdt.

IMG_3754-2

Yngre, muskelfattig hest, der har haft mange spændinger under ridning og derfor er i genoptræning. Hesten har meget tydelig “tag-ryg”, hvor rygraden står tydeligt frem og derfra skråner meget skråt ned, med færre muskler end den ville have, hvis den gik på en god fold.

Det der sker, rent fysiologisk, er at de spændte muskler får klemt af for blodforsyningen. De fleste af kroppens muskler skal arbejde dynamisk – dvs. de skal spænde op, slappe af, spænde op, slappe af etc. På den måde pulserer blodet hele tiden igennem. Når dette ikke sker kan affaldsstoffer ikke komme væk, og nye næringsstoffer kan ikke komme frem.

Samtidigt nedbrydes musklerne også, når de bliver brugt – både ved isometrisk (konstant spændte) og dynamisk muskelarbejde. Det er helt naturligt. Det tager så noget tid, typisk 1-3 døgn, at opbygge muskelfibrene igen. Ved næste træning nedbryder man igen muskelfibre. Hvis hesten i mellemtiden ikke har restitueret nok, nedbryder man flere fibre igen, og hesten får lige så stille “spist” sine egne muskler, så de forsvinder, fordi de ikke når at blive opbygget i mellemtiden.

Hvis hesten får nok tid imellem træningen kan der ske to ting, næste gang man træner. Da muskelnedbrydningen giver signal til kropen om at opbygge muskler, vil musklerne vokse sig større (vi har jo lige gjort dem lidt mindre, da vi trænede). Så vi kan enten få trænet dem, hvor de var kommet op på samme niveau, som før sidste træning og træne dem igen der – så har de overordnet set ikke opbygget muskler, men beholder samme muskelfylde. Eller vi kan krydse fingre for at hesten har nået at “superkompensere” – den har nået at opbygge ekstra muskelfylde ifht. hvad den havde før og dermed vil den, efter næste træningsgang, have flere muskler tilbage og overordnet set have fået mere muskelfylde.

Når vi træner effektivt er det en fordel at ramme superkompensationen – tilpas tid efter sidste træning, til at nå at opbygge flere muskelfibre end før, men heller ikke så lang tid efter, at kroppen er stoppet med at vedligeholde dem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *