V-log: Træning i at stå bundet

Nå… Tid til en opdatering herfra 😉

For to uger siden flyttede Celina L ind, som på sigt skal være min dressurhest. Hun er 4 år og stort set rå. Meget tillidsfuld, lærenem og med et cool sind. Hun er efter Churchill og med De Noir til morfar. Hun er efterhånden ved at være faldet til i flokken og jeg er så småt gået i gang med at træne med hende.

Fra sælger fik jeg at vide, at jeg nok skulle betragte hende som helt rå. Jeg ved dog, at hun er vant til at blive striglet, hvor hun ved sælger har stået løs på staldgangen og gumlet wrap. Så noget af det første, jeg arbejder på at lære hende, er at stå bundet under striglning. Her er et videoklip fra 2. træning i dette, hvor jeg forklarer hvad, hvorfor og hvordan jeg træner dette.

Kom gerne med spørgsmål og kommentarer til videoen og del den med dine venner, hvis de kunne have gavn af den 😊

Og skulle du have lyst til at få serveret nogle af mine kommende videoblogs så skal du trykke “Synes godt om” på min facebook-side https://www.facebook.com/GladeEkvipager/ eller melde dig til nyhedsbrevet her på hjemmesiden 😘

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *