Proprioception – en hurtig introduktion

Vinur har i dag lavet lidt træning med henblik på kropsbevidsthed, koordination, balance og stabilitet. Jeg har brugt madrasser til at udfordre nogle af sanserne lidt – blandt andet den proprioceptive sans.
 
Proprioceptionen består af sensorer (nerveender) i forskellige strukturer – blandt andet muskler og led – og de fortæller hjernen hvordan kroppen er positioneret. Det er blandt andet denne evne, der gør det muligt for os fx at kunne sige hvor meget vores arm er bøjet, selvom vi har lukkede øjne. Og så gør den selvfølgeligt så meget mere end det! Hvis den ikke fungerer, så har man ingen idé om hvor og i hvilken stilling ens krop – eller dele af kroppen – er. Heldigvis fungerer den ved de fleste ;) men mange heste (og mennesker) kan have gavn af at træne denne sans yderligere.
 
For at træne denne sans skal man sådanset bare arbejde at øge hestens kropsbevidsthed. Vi kan ikke isolere én sans hos hestene. Men en masse forskellig træning vil styrke en bred række af sansesystemer. For at træne med fokus på den proprioceptive sans kan man benytte objekter, hesten skal forholde sig til for ikke at ramme ind i dem eller for at komme succesfuldt hen over. Derfor kan proprioceptiv træning være en skovtur, bomtræning, træning hen over madrasser, slalom om kegler m.m. Og jo flere forskellige sanseindtryk hesten møder, jo stærkere bliver dens fornemmelse af dens krop – hvilket gør det så meget nemmere for os i ridningen :-)
 
Vi kommer lidt mere ind på dette mandag d.8. maj når vi blandt andet snakker stabilitetstræning til Sommernørderiet:
https://www.facebook.com/events/1662379437400818/
Nu på mandag står den på små fif, der gør hverdagen nemmere:
https://www.facebook.com/events/1807093579554316/
 
Og ja – så blev han brugt som pakæsel til at slæbe rundt med madrasserne 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *