Proprioception – en hurtig introduktion

Vinur har i dag lavet lidt træning med henblik på kropsbevidsthed, koordination, balance og stabilitet. Jeg har brugt madrasser til at udfordre nogle af sanserne lidt – blandt andet den proprioceptive sans.
 
Proprioceptionen består af sensorer (nerveender) i forskellige strukturer – blandt andet muskler og led – og de fortæller hjernen hvordan kroppen er positioneret. Det er blandt andet denne evne, der gør det muligt for os fx at kunne sige hvor meget vores arm er bøjet, selvom vi har lukkede øjne. Og så gør den selvfølgeligt så meget mere end det! Hvis den ikke fungerer, så har man ingen idé om hvor og i hvilken stilling ens krop – eller dele af kroppen – er. Heldigvis fungerer den ved de fleste ;) men mange heste (og mennesker) kan have gavn af at træne denne sans yderligere.
 
For at træne denne sans skal man sådanset bare arbejde at øge hestens kropsbevidsthed. Vi kan ikke isolere én sans hos hestene. Men en masse forskellig træning vil styrke en bred række af sansesystemer. For at træne med fokus på den proprioceptive sans kan man benytte objekter, hesten skal forholde sig til for ikke at ramme ind i dem eller for at komme succesfuldt hen over. Derfor kan proprioceptiv træning være en skovtur, bomtræning, træning hen over madrasser, slalom om kegler m.m. Og jo flere forskellige sanseindtryk hesten møder, jo stærkere bliver dens fornemmelse af dens krop – hvilket gør det så meget nemmere for os i ridningen :-)
 
Vi kommer lidt mere ind på dette mandag d.8. maj når vi blandt andet snakker stabilitetstræning til Sommernørderiet:
https://www.facebook.com/events/1662379437400818/
Nu på mandag står den på små fif, der gør hverdagen nemmere:
https://www.facebook.com/events/1807093579554316/
 
Og ja – så blev han brugt som pakæsel til at slæbe rundt med madrasserne 😉

V-log: Træning i at stå bundet

Nå… Tid til en opdatering herfra 😉

For to uger siden flyttede Celina L ind, som på sigt skal være min dressurhest. Hun er 4 år og stort set rå. Meget tillidsfuld, lærenem og med et cool sind. Hun er efter Churchill og med De Noir til morfar. Hun er efterhånden ved at være faldet til i flokken og jeg er så småt gået i gang med at træne med hende.

Fra sælger fik jeg at vide, at jeg nok skulle betragte hende som helt rå. Jeg ved dog, at hun er vant til at blive striglet, hvor hun ved sælger har stået løs på staldgangen og gumlet wrap. Så noget af det første, jeg arbejder på at lære hende, er at stå bundet under striglning. Her er et videoklip fra 2. træning i dette, hvor jeg forklarer hvad, hvorfor og hvordan jeg træner dette.

Kom gerne med spørgsmål og kommentarer til videoen og del den med dine venner, hvis de kunne have gavn af den 😊

Og skulle du have lyst til at få serveret nogle af mine kommende videoblogs så skal du trykke “Synes godt om” på min facebook-side https://www.facebook.com/GladeEkvipager/ eller melde dig til nyhedsbrevet her på hjemmesiden 😘

Første videoblog – tanker om opstilling

Her er noget, jeg længe har tænkt, at jeg gerne vil begynde på – for nogle gange er det nemmere at vise ting, end at skrive sig ud af dem ;-)

Så her er min første video-blog / vlog i anledning af BBH Basisinstruktørernes julekalender – i dag er nemlig min dag til at sige noget klogt og ønske god jul 😄

Dagens afsnit handler om nogle af de tanker, jeg har gjort mig om god opstilling – både ud fra min viden som Centreret Ridning instruktør, som næsten-færdig fys og også ud fra det, jeg har snakket med nogle af informanterne til mit bachelorprojekt (om lænderygsmerter hos ryttere) om.

Se med og bliv klogere på din egen rytterkrop – og smid gerne en kommentar eller et spørgsmål eller et forslag til en fremtidig vlog.

(Hvis den indlejrede video ikke dur, kan videoen ses på dette link: https://youtu.be/kNqAv8Tx3g8)

Og skulle du har lyst til at se nogle af mine kommende videoblogs så skal du trykke “Synes godt om” på min facebook-side https://www.facebook.com/GladeEkvipager/ eller melde dig til nyhedsbrevet her på hjemmesiden 😘

Og er du interesseret i at se de andre instruktørers meget interessante indlæg til julekalenderen kan du finde alle deres videoer ved at besøge Blue Berry Hill’s facebookside – Susan deler dem nemlig derfra.

Sunde og raske heste?

I den senere tid har jeg siddet og kigget en del salgsannoncer. Rigtig meget af det, jeg ser, skræmmer mig og får mig til at tvivle på, om jeg overhovedet skal have en ny hest. Der er så mange videoer, hvor hestene er urent gående, dårligt tilpasse med ridningen og har alt for ringe tilpasset udstyr. Og ind i mellem møder jeg også nogle af disse når jeg underviser. Et er, at de har det dårligt her og nu, men hvad har det af konsekvenser for resten af deres krop i form af skader pga kompensationer? Hvad kræver det af behandlinger og træning fremadrettet at få hesten sund igen? Og hvad gemmer der sig inde bag når man langsomt får pillet alle lagene af?

Mit nyeste møde med en urent gående hest, var en meget sød fjordhest og hendes meget omsorgsfulde ejer, som jeg skulle undervise for første gang. Da vi kommer til traven, viste det sig, at hesten var urent gående og det tydede på, at det hange sammen med venstre bagben. Her kommenterer ejer så på, at hesten fik en anmærkning på venstre bagben i handelsundersøgelsen, da hun havde købt hesten for 1½ år siden. Dyrlægen havde da spurgt, hvad hun skulle bruge hesten til. Og da hesten bare skulle bruges til ”hyggeridning”, så synes han ikke, at det kunne betale sig at undersøge hesten videre (med røntgen)… WTF?! Så nuværende ejer købte en urent gående hest, som dyrlægen havde ”godkendt” til hyggeridning uden at vide hvad årsagen til urenheden var. Det er i min bog meget ringe, at en fagperson agerer sådan!

Jeg ved godt, at hvis man kommer ned i de billigere heste, så kan handelsundersøgelser og røntgen være mange penge at ofre i købet af en ny hest. De er dog samtidigt en garanti for, at hesten med stor sandsynlighed er sund og rask. Såfremt, at der kommer anmærkninger i den generelle handelsundersøgelse af hesten, bør sælger af hesten agere herpå og få hesten videre undersøgt for at klarlægge problemets omfang. Og hvis sælger ikke er villig til dette, tænker jeg, at det bedste, man kan gøre, er at lede videre efter en anden hest. En anden hest, hvis sælger tager dens helbred seriøst.

Problemadfærd, modstand og frustrationer hos både hest og rytter bunder ofte i fysiske problemer hos hesten.

Problemadfærd, modstand og frustrationer hos både hest og rytter bunder ofte i fysiske problemer hos hesten.

For det er vigtigt, at hesten sund og rask ligegyldigt om det er til ”hyggeridning”, en pony dit barn kan bruge i nogle år eller noget helt tredje, der er formålet med hesten. Rent etisk, så har vi ansvaret for, at de dyr, vi ejer, har det godt. Derudover er risikoen for problemer og ulykker så meget større, med heste, der har det skidt i deres kroppe. Rigtig mange af disse heste vil udvikle:

  • Et højere stressniveau, der gør den generelle håndtering sværere og som kan skabe uforklarlige problemer som nervøsitet, angst, flugtadfærd, seperationsangst, problemadfærd m.m.
  • Modvilje i ridningen, hvor hesten fx ikke vil gå frem, løber alt for hurtigt, ikke vil gå den ene volte, ikke vil springe an til den ene galop, ikke vil stå stille ved opsidning m.m. Og alle disse ting hæmmer fornøjelsen og rideglæden – selv hos ”hyggeryttere”.
  • Aggressiv adfærd og problemadfærd i håndtering og ridning, der hurtigt accelerer og bliver farligt for rytteren. Fx bukkeri, vilde spring, sparken, biden, løben ind i barrieren m.m.

Så selvom du ”kun” skal have en hest til hygge eller køber en pony til dit barn, så er en grundig undersøgelse af hesten vigtig. Chancerne for, at du eller dit barn, får så meget mere fornøjelse ud af hesten er meget større og det er jo rideglæde vi køber os til når vi køber en hest.

19872388470_f39256ce8e_o

Rideglæde kommer, blandt andet, når vi oplever at vores heste også har det godt og nyder arbejdet.

En bemærkning vedr. dyrlæger: Når du skal vælge en dyrlæge til at gennemføre handelsundersøgelsen, så vælg en, der har forstand på haltheder og hestens bevægeapparat – en, der arbejder primært med dette og som har efteruddannet sig indenfor dette felt. Dyrlæger har forskellige kompetencer, og det er kun naturligt, at man vælger en, der er specialiseret til dette. Og så sørg for, at vedkommende er grundig og giver den bedste faglige vurdering uden hensyn til økonomi m.m.

En bemærkning vedr. den omtalte hest: Ejeren af hesten blev selvfølgeligt meget ked af, at hendes hest var halt og havde ondt, og er i gang med at rette op på det :-)

Urtebaren – og hvad der kommer i?

Jeg byggede i vinters en urtebar til hestenes store fornøjelse. Nu har den været i gang i lidt tid – og har også haft pause i lidt tid. Pausen kom hovedsageligt pga den meget våde sommer. Det viser sig, at min konstruktion ikke var helt vandtæt, og det gjorde urterne lidt sølle at se på. Samtidigt flyttede der en masse biller og tudser ind, og så fik den altså lov til at få fred i lidt tid. Men nu er den endeligt oppe at køre – denne gang under tag i løsdriften, indtil jeg finder en bedre løsning, så den kan komme ud på sporet igen.

Der er altid noget, der sætter nye initiativer i gang. Jeg startede vandrefolden/paddock paradise konceptet fordi Rák overreagerede på en græs-baseret diet og lå på grænsen til forfangenhed. Jeg begyndte at søge på nettet efter tilskud til hove, da hestene ømmede sig – og pludseligt en dag faldt jeg over zoopharmacognosy. Eeeh?! tænker du sikkert nu. Zoo-pharma-cognosy = dyrs evne til at selvmedicinere. Ja, vi mennesker er tydeligvis ikke så kloge til dyrene når det kommer til dette punkt. Det lød spændende og jo mere jeg læste, jo mere blev jeg overbevist om, at det var det, jeg skulle.

Helt basalt går zoopharmacognosy ud på at dyr, i naturen, har et kæmpe udvalgt af planter, mineraler og salte i jorden etc. som de kan finde ud af at dosere efter behov. De kan benytte stofferne på forskellig måde – noget vil de gerne spise, noget er det nok at dufte til og noget vil de have smurt på forskellige steder på kroppen. Ved orm kan de fx spise en mængde af en giftig plante for at slå ormebestanden ihjel. Ved sarcoider kan de opsøge helende planter for at blive kureret for dette. Det er meget spændende læsning, især deres cases og videoer af denne type behandling. Noget af dette gøres også i homøopati og mange hesteejere tildeler fx ad libitum af forskellige vitamin- og mineralblandinger samt tang, salt etc., så for mange er tanken ikke helt fremmed.

Så jeg tænkte at jeg ville prøve at give hestene mulighed for at selvregulere nogle forskellige urter for at simulere de vilde hestes muligheder, samt komme væk fra den meget populære monokultur (græsmarker med meget få græssorter etc.). Jeg valgte at give hestene mulighed for duft og smag. Mange, mig selv inklusive, ville være bange for hvorvidt hestene kunne selvregulere forskellige urter. Måske ville de bare spise det hele fordi det smagte godt. Men det jeg læste om zoophramacognosy var meget overbevisende. Der var en case med en heste, der spiste 3 kg hyben dagligt i to uger, for derefter at trappe ned – og dens store sår helede rigtig flot. Tanken er, at det kun smager og dufter godt, så længe de har behov for det. Ligesom vi mennesker kan opleve at salt eller zink smager sødt, hvis vi er i underskud, men smager bittert når vi har fået nok.

Da kassen var bygget og urterne tilsat stod den udenfor folden og hestene fik kun adgang til den under observation, hvor vi skrev ned hvad og hvor meget hver hest spiste af de forskellige ting. Den første gang de prøvede viste hestene interesse for de fleste af urterne, men derefter ændrede deres forbrug sig. Det meget interessante var, at det var meget forskelligt fra hest til hest, hvad der blev taget og i hvor store mængder. Jeg vil gætte på at hver hest “udvalgte” omkring 5 bøtter, de spiste af. Og så var det kun et par enkelte heste, der tømte det tilgængelige af et par enkelte urter. Det gav mig tillid til at de godt kunne selvregulere og den kom ind på folden.

Nogle urter blev slet ikke rørt. Indtil der en dag flyttede en ny hest ind, som synes at lige netop dét var sagen. Andre ting er interessante i perioder. Fx har jeg tidligere forsøgt at smide mynte ud over Ráks mad for at få hende til at spise det – men det skulle hun absolut ikke nyde noget af! Men forleden, da jeg toppede op på mynte, var hun den første til at tømme lige netop den bøtte.

12715366_957352530980802_2629551342311673495_n

Et smugkig ned i urtebaren – og ja, hestene lærer selv at løfte flappen ret hurtigt ;-)

Zoopharmacognosy lægger i teorien al tilliden over på dyret, men det spring har jeg svært ved at tage helt. De fraråder at bruge blandede urter og i stedet at give de forskellige urter hvert for sig. I urteblandingerne kunne der lige så vel være et stof i, som hesten ikke har brug for, men ikke har mulighed for at frasortere. Jeg må erkende, at jeg endnu ikke helt er kommet dertil. Jeg tvinger stadig lidt i dem ved siden af. ”Man” anbefaler at tildele heste, der lever af wrap og hø, hørfrø, så det råd følger jeg lydigt. I starten ville de gerne spise det, men nu er det som om de ikke synes det er så lækkert længere – og måske har de i virkeligheden bare fået tanket op. Jeg overvejer tit om jeg bare skal tage det sidste spring med mine egne og se hvordan det går…

Hvordan har jeg så udvalgt urterne? Og hvad giver jeg dem? Jeg vil ikke svare konkret på hvad jeg giver dem, da dette indlæg ikke er en foderanbefaling. Til gengæld har jeg skrevet det for at åbne flere muligheder i forbindelse med fodring, men det kræver lidt research. Det jeg har gjort er at kigge på indholdsfortegnelsen i forskellige urteblandinger til hove, pels, sommereksem etc. og ud fra det udvalgt nogle urter. Det er ikke kun urter jeg bruger. Man kan fx bruge grofhakkede urter, malede krydderier, og essentielle olier.

Ud over overnævnte har jeg søgt en masse på nettet og læst utallige artikler vedrørende fodring, mangler, mineraler etc. og herfra valgt nogle flere urter. Der er nogle typiske mineralmangler, fx zink, selen og så overload (for meget) af jern. Via denne hjemmeside: http://nutritiondata.self.com/tools/nutrient-search, har jeg søgt i kategorien ”Spices and Herbs” og ”Nuts and Seeds” efter urter, krydderier, nødder og kerner, der kunne tilføre nogle af disse mangler. Denne hjemmeside har den fede funktion at man kan søge på rigtig mange forskellige stoffer og man kan nogle gange blive overrasket. Den er selvfølgeligt kun vejledende, for indholdet af de enkelte urter, vi får fat i, må være præget af indholdet i jorden, den er dyrket i, ligesom græs, hø og wrap også er. Når vi kigger på indholdsstoffer er det relevant at huske at optageligheden af de enkelte stoffer er varierende og at hjemmesiden ikke giver noget prej herom. Optageligheden afhænger i høj grad også af den enkelte hests tarmsystem. Så fodring er generelt bare en jungle og måske et godt argument for at lade hestene vælge selv.

Der er nogle enkelte urter og stoffer, de ikke har adgang til – dette drejer sig primært om direkte giftige stoffer og stoffer, der er på dopinglisten. Fx indeholder paprika et stof, capsaicin, som er på dopinglisten og derfor bør det ikke fodres op til 2 uger før stævnestart. Dopinglisten kan ses her: http://inside.fei.org/system/files/2016%20Equine%20Prohibited%20Substances%20List.pdf.

Jeg håber det har givet lidt inspiration :-) og i må meget gerne komme med jeres forslag til urter, som jeres heste, har haft gavn af.

Når rideangsten rammer

Dette er et af de rigtig svære emner at skrive om og ofte et tabu indenfor rideverdenen – men det gavner ingen at holde det skjult. Jeg vil vove at påstå at det sker for de fleste på et eller andet tidspunkt – at vi bliver ramt af rideangst. Det gjorde jeg selv for et par år tilbage, og det har taget lang tid at ”komme op på hesten”. Og noget, jeg har fundet ud af er, at angsten vil dukke op igen og igen, men forhåbentligt bliver vi bedre og bedre til at håndtere den. Så jeg håber med dette indlæg, at hjælpe dig, der er ramt af og oplever rideangst, med at komme videre og mest af alt at fortælle dig: du er ikke alene om det.

For mig startede det for et par år siden, da jeg havde nogle styrt fra min islændervallak Vinur. Det er efterhånden så lang tid siden at detaljerne er ved at være lidt slørede. Men min krop husker, at det hænger sammen med, at jeg kom ud af balance og han derfor gav et bukkespring, hvorefter jeg faldt af. På sin vis meget udramatisk, men på sigt lettere traumatiserende. Gentag 4-5 gange indenfor et par uger og vupti, så var det pludseligt ikke så fedt at ride den hest mere. Jeg begyndte at træne en masse fra jorden. Både fordi jeg ikke længere var tryg ved at ride, men også fordi, at jeg tænkte, at Vinur ville have gavn af en bedre fysisk balance og et bedre ”mentalt mindset”, for han var også tydeligt rystet over, at jeg drattede af.

Her kunne jeg så ”lykkeligt” være blevet, hvis ikke det var fordi, at mit hjerte faktisk brændte for at ride på denne hest igen, samt at angsten langsomt spredte sig til flere og flere ting. Jeg begyndte at opleve angst i forbindelse med at ride andre heste, i jordtræning etc. Det vil ske, hvis du bare lader det stå til. Du er nødt til at gøre noget ved din angst. Jeg lurede at det blev værre og værre og tog fat i min underviser og så fik jeg også en omgang coaching. Det kickstartede arbejdet med min rideangst.

Coaching var en super god hjælp til at finde frem til, hvad det mere præcist var, der holdt mig tilbage. Jeg havde lavet en masse jordarbejde og longering med hesten, så den var i tiptop form mentalt og fysisk og jeg havde investeret i en sikkerhedsvest, så jeg troede ikke rigtigt at jeg kunne komme til skade ved et nyt fald. For mig viste det sig, at jeg var bange for at blive bekræftet i, at jeg faldt af hver gang jeg red ham. Det lyder jo helt tosset. Og det kunne den rationelle del af min hjerne jo også godt se. Den ikke så rationelle del blev til gengæld ved med at hviske til mig, at jeg ville falde, hvis jeg satte mig derop.

Sammen med min underviser skabte vi et setup, der tilgodeså min mentale stresstilstand og angst for at ride på lige netop denne hest. Jeg var nødt til at bevæge mig ud af min komfortzone, men jeg ville ikke få en god oplevelse med det, hvis det blev for voldsomt – og i starten skulle der ikke meget til før det virkede meget overvældende! Så jeg kom på træningslejr, hvor jeg kunne træne mange små sessioner, med alle de redskaber jeg havde for at styre mit mindset, vejrtrækning, krop m.m. I starten var det at blive tryg ved at stå ved skamlen og forestille mig næste skridt rigeligt. Om aftenen var jeg enormt træt og udmattet ovenpå mine ”anstrengelser”. Efter mange gentagelser blev det trin fint, og jeg gik videre til næste trin. Og så kom jeg så småt i gang med at ride igen. I starten blev jeg trukket rundt, så i longe og så løst på bane og senere har jeg selv bevæget mig ud på tur og ud i trafikken. Så jeg hele tiden kom lidt ud af min komfortzone og på sigt fik den udvidet, således at flere og flere oplevelser blev trygt og rart igen.

Denne sommer blev jeg igen skubbet ud af min komfortzone, da min underviser sagde, at hun synes vi skulle se på galoppen. Som om at vi gjorde det hver dag. Jeg måtte gå til bekendelse og sige, at vi måske ikke rigtigt havde galoperet så meget (eller overhovedet), men at jeg faktisk havde tænkt, at det var ved at være tid. Plus at jeg havde taget mine nye bukser på med super grip i rumpen. Så jeg var forberedt – både fysisk og mentalt, og havde i longen set hvor godt hesten kunne galopere. Så vi lavede lidt forberedelser i lektionen for at forberede galoppen, aftalte hvor det ville være smartest at give signalet, og hvilket signal jeg skulle bruge. Alt var klar og jeg gav signalet til venstregaloppen. Flashback til det første styrt, der satte denne spiral i gang: Anspring til venstre galop, spændt ryg, løftet hoved, et hegn. Præcis det samme som jeg så og mærkede lige der på banen et par år efter. Så jeg skyndte mig at hive i tøjlerne og rose hesten for ikke at have smidt mig af. Det gentog jeg et par gange, hvilket min tålmodige, men hårde underviser, selvfølgeligt ikke lod mig slippe med, for ud af min komfortzone skulle jeg jo. Og det havde jeg netop selv lige sagt at planen var. Så jeg fik forklaret lidt læringsteori og biomekanik, som jeg jo udmærket godt kendte, men som i mit hoved åbenbart ikke var gældende når mit hjerte var tæt på at stoppe med at slå. Efter at have været tæt på at åbne for sluserne i øjnene fik jeg taget mig sammen igen. Denne gang blev jeg i situationen, og så lykkes det at komme i galop! Hver gang, at det lykkes at overvinde angsten, er det en kæmpe sejr indeni.

_MG_4965

Galop på bane for første gang i et par år – en stor sejr for os!

Da der først kom hul, og jeg oplevede (endnu en gang) at jeg ikke røg af, blev det nemmere og nemmere. Indenfor et par minutter kunne jeg springe an uden at tænke over det og galopere et par volter med en blød krop. Det i sig selv var fedt for mig, men i det øjeblik gik det op for mig, at jeg vil komme til at have rideangsten med mig i lang tid endnu og at den vil dukke op fra tid til anden. Her dukkede den op da vi tog hul på galoppen, og jeg ved at den vil dukke op igen når vi en dag tager hul på springning. Nu ved jeg bare hvordan jeg skal tackle den, arbejde med den og hvor jeg kan søge hjælp.

Jeg kunne slutte her, men jeg synes det er vigtigt at nævne overfor alle, at angsten kan være svær at tale om. For folk, der ikke selv har oplevet rideangst, kan den være svær at forstå og relatere til. Angsten er jo ikke rationel, og som oftest meget begrænsende i forhold til det, du egentligt gerne vil med din hest. ”Det er jo sådan en rolig og velopdragen hest du har” eller ”den kan rides af alle” er nogle af de sætninger du kan støde på. Og måske kan hesten rides af alle, men ikke lige dig, der lider af rideangst. Angsten fortæller dig, dybt inde i dig selv, at det vil gå galt. Og du har måske slet ikke villet sige det højt, for hvis du siger det, bliver det til virkelighed. At du er sådan en, der ikke tør ride din hest. Men det er okay ikke at turde og være bange med hjertet oppe i halsen. Helt okay. Første skridt er at sige det højt til dig selv og dernæst til den, der skal hjælpe dig videre i din helt egen proces. Så hvis du har problemer med rideangst forstår jeg dig godt, og jeg vil sige til dig: Det kan lade sig gøre at komme videre.

Minikursus om indføling, timing og tøjlekontakt

Dato: Lørdag 4. juni 2016 kl.11-?
Sted: Egtvedvej 105, Egtved

12032756_895683990480990_3505114132296592872_o

Minikursus afholdes nær Egtved. Dagen starter kl.11 med en times teori og praktiske øvelser for alle deltagere. Vi vil have fokus på rytterens indføling med hesten og rytterens timing og reaktionsevne for at få en bedre kontakt til tøjlen og hestens mund. Det er utrolig vigtigt med en god indføling og timing for at kunne hjælpe din hest bedst muligt; du kan hjælpe hesten i bedre balance inden den mister bæringen og du kan bedre hjælpe din hest imod samling og naturlig selvbæring. Teorien vil bestå af en masse spændende øvelser, så du vil opleve effekten på egen krop og få øvet din timing og indføling, så du kan øve videre med din hest.

Efter teorien er der muliged for lektioner af 50-55 minutters varighed på egen hest, hvor vi kan arbejde videre med teorien eller med et emne du ønsker at forbyde dig i, eller en problemstilling dig og din hest oplever i jeres daglige træning. Der er både ridehus og udendørs ridebane på stedet. Teorideltagere er velkomne til at blive og overvære lektionerne. Efter hver lektion vil der være 5-10 minutter til at stille spørgsmål til det, der er arbejdet med i lektionen.

Det koster 400 kr for at deltage med hest og 100 kr for at deltage som teorideltager. Tilmelding og yderligere spørgsmål foregår via mail til info@julieherold.dk .

Sommerferieaktiviteter for børn

Dato: 1. juli 2016 fra kl.10:00-14:00
Sted: Vitvedhedevej 1, 8660 Skanderborg

Kom til en hyggelig dag med familie og heste. Du vil lære hvordan du
træner heste og så vil du få lov til at lege med heste på en
agilitybane. Man bliver 2 børn + en voksen om en hest, så det vil være
en fordel hvis du kan tage en forældre med.

Husk: Tøj efter vejret – vi kommer til at være udenfor hele dagen og
madpakke til fælles picnic på marken eller i telt afhængigt af vejret.

Sommerferieaktiviteterne er for skolebørn i Skanderborg Kommune. Arrangementet er arrangeret igennem Aftenskolen Folkevisdom.

Lidt tanker om ad libitum fodring

Ad libitum fodring med hø/wrap kan være en svær sag. Nogle heste kan efter sigende styre det, og nogle kan ikke. Men er der nogle faktorer, der påvirker, hvorvidt de kan styre det eller ej? I denne blog vil jeg dele nogle af mine egne erfaringer og tanker med ad libitum fodring – og meget lidt af det er videnskabeligt bevist, men måske du kan bruge det alligevel ;-)

1911963_688343251215066_8764460929654028188_o

Ad libitum fodring med hø og wrap kan give glade og harmoniske heste.

Der er mange forskellige opfattelser af hvad ad libitum hø og/eller wrap egentligt er. Nogle tror at de fordrer “ad libitum” når de har puttet en afmålt mængde hø eller wrap i et hønet med små masker/huller. Det er IKKE min definition. For mig betyder “ad libitum” fri og ubegrænset adgang til al den hø eller wrap, hesten har lyst til at spise. Det vil sige at der ikke skal være noget, der forhindrer den i at spise alt det, den vil. En afmålt mængde, hvis den er stor nok, kan være tilstrækkelig hvis der stadig er noget tilbage, når næste portion kommer ud. Hvis hesten når at løbe tør, er det ikke “ad libitum”. Jeg vil heller ikke definere fodring med hø og/eller wrap i net med små masker/huller som “ad libitum”. Størrelsen på hullerne sætter en begrænsning for hesten og jeg oplever at nogle heste kan blive stressede over ikke at kunne få nok hø ud til at de kan få en mæthedsfornemmelse. Stressen oplever jeg udtrykker sig som større uro og aggression indenfor flokken og at hesten virker lettere irritabel og er mere madfikseret.

Modsat hvad mange tror, så er min erfaring at hestene bruger mere tid på at stå stille og spise, jo sværere maden er at få ud. Jeg er så heldig at der er kommet nogle gode store huller i mine hønet, så de kan stikke hovedet helt ned i ballen. Det gør at de hurtigere får dækket deres behov for mad, og i stedet bruger mere tid på at gnubbe, sove, lege og vandre, end før hullerne kom. Før hullerne kom stod de stort set hele tiden ved “foderstationen” og arbejdede på at få hø ud igennem slowfeeder-nettene.

Lidt tanker om ad libitum fodring

Når hestene har helt fri adgang til al det hø og/eller wrap, de har brug for og lyst til, så bliver der mere tid til at være social eller aktiv.

Min erfaring siger mig at slowfeedere ikke en god løsning. Jeg bruger selv net over hø, så jeg begrænser spild, men ikke for at gøre deres indtag langsommere. Til net vil jeg anbefale en maskestørrelse på min. 4,5 cm og gerne helt op på 6 eller 8 cm. Så er man rimelig sikker på at hesten kan få nok ud til at opnå en mæthedsfølelse, så den vil forlade foderet af egen fri vilje.

Der var en gang, hvor jeg troede at småmaskede hønet/slowfeedere ville redde mine heste fra overvægt. På daværende tidspunkt stod de på en meget lille og meget meget mudret vinterfold. De stod 23 timer foran en rundballe wrap uden net og brugte den sidste time på at gå 20 skridt ind i løsdriften, hvor de kunne sove og drikke vand. Kort sagt så var de tykke. De havde reelt set ad libitum wrap, men det fungerede ikke i dette setup. Jeg holdt dog fast i min tro på at ad libitum i bund og grund var et godt koncept og har nu fået pæne slanke heste med ad libitum – men det skyldes ikke slowfeedere eller småmaskede hønet. Min erfaring, og hvad jeg kan høre mange andre også har erfaret, er at hestene spiser samme mængde grovfoder med net som uden net. Den eneste forskel er hvor mange timer de bruger på at spise og hvor mange timer, de bruger på at motionere. Og det spild, der vil komme uden net på.

Aktivitet, vandring, leg, motion og bevægelse ser ud til at være en afgørende faktor for foderindtaget og over-/undervægt. Da mine heste lavede så godt som ingen motion blev de tykke. På vandrefold med bevægelse, med samme wrap og med ad libitum, slankede de sig. Forsøg med rotter har også vist at rotter, der blev tvunget til at motionere i en time eller derover i løbet af en dag, kunne regulere deres foder, så den mængde energi, de tog indenbords, svarede til den mængde energi, de brugte i løbet af en dag. Derimod spiste de rotter, der fik mindre motion, mere foder/energi, end de forbrændte. Det kan godt være at det ikke er motionen i sig selv, der får fedtet til at rasle af, men mere de processer i kroppen, som motionen sætter gang i, der får hesten til at spise afbalanceret. Og i et vandrefoldssystem er det meget let at sikre denne motion og aktivitet i løbet af hele dagen, hvilket jeg tror er en af årsagerne til at de fleste heste kan regulere deres foder.

Jeg tror ikke at motion i sig selv er nok. Hesten har nogle basale behov, den skal have dækket. Blandt andet træstof og vitaminer/mineraler. Træstof kan de fleste heste få nok af, men hvis der er for meget energi i grovfoderet i forhold til mængden af træstof, kan hestene blive nødt til at spise for meget energi, for at få nok mængde træstof. Dette kan man rimelig nemt hjælpe på vej ved fx at tilbyde hesten halm, så den kan afbalancere energi med træstof.

12715366_957352530980802_2629551342311673495_n

Urtefeederen, der giver hestene individuelle muligheder for at supplere lidt af hvert.

Vitaminerne og mineralerne er lidt en anden sag. Alle heste har forskellige behov pga. forskelligt temperament, kropsbygning og aktivitetsniveau. Derfor tror jeg ikke på at man kan give et tilskud, som kan dække alle behov hos alle heste. Der er stadig en vis fleksibilitet. For ved at spise, for at fylde depot X, kan hesten måske få for meget Z. For de flest stoffer gælder det, at hesten bare kan skylle Z ud igen – og den derfor er afbalanceret på både X og Z. Til en vis grad. Så hvis hesten har mulighed for én vitamin/mineral blanding og lidt korn/müsli (begge i opmålt mængde), hø og halm (for træstoffet) så kan hesten opleve et behov for at spise mere hø, for at forsøge at dække sine vitamin og mineral behov – fordi hø (og halm) er den eneste del, den selv har til rådighed til at regulere med. Og så kan den igen få for meget energi og blive for tyk eller det der er værre. Derfor har jeg valgt at mine heste skal have adgang til lidt af hvert for at de selv kan forsøge at opfylde deres behov. Og det vil jeg gerne forklare mere om en anden gang ;-)

Så en løsning kan være at give hesten frit valg og ad libitum forbrug af flere forskellige vitamin/mineral blandinger, urter etc. Her skal man bare vælge med omhu; det skal helst være produkter uden korn, melasse og andet “gøjl”, da de ellers vil spise det for smagens skyld. Gode produkter kan være saltsten med forskellige macromineraler-balancer, pulver-blandinger, som de typisk skal have 15-50 g af om dagen i følge producenten, tang og forskellige urter. I starten kan nogle heste spise MEGET af noget, men jeg oplever at det stabiliserer sig ret hurtigt.

Hvis man ikke er til ad libitum vitaminer og mineraler, eller blot ønsker at supplere, kan man også få taget blodprøve på sin hest. Den vil kunne give en pejling på hestens nuværende balance på de fleste vitaminer og mineraler – men ikke alle, fx er magnesium meget svær at påvise mangel på.

Jeg håber at jeg har givet lidt stof til eftertanke – og lidt alternative forslag til fodring af heste, som kan gøre, at de kan regulere ad libitum hø og wrap.

En BBH-hvad-for-noget?

Viden er en svær ting. Jo mere jeg lærer, jo mere kompliceret bliver det hele. Hvis jeg ikke havde begivet mig ud på den rejse i hesteverdenen, jeg er på, havde mange ting været meget mere simple. Til gengæld ved jeg også, at jeg ikke ville have haft nær så stor glæde ved mine heste, som jeg har i dag. I dag er det en glæde hver gang, at jeg er sammen med mine heste. Med meget få undtagelser. Hvad enten vi bare hygger på folden eller i stalden, rider dressur, går ture, longerer, rider tur med håndhest etc. så går jeg derfra med et smil på læben og en glad følelse i hele kroppen.

Noget af den bedste viden, jeg har erhvervet mig, er kommet igennem min uddannelse til BBH Basisinstruktør som Susan Kjærgaard har skabt. Uddannelsen består af 4 moduler, hvor der ud over Susan selv er en ekstern fagperson, der står for undervisningen og som også fungerer som censor ved den endelige eksamen. De 4 moduler er:

Adfærd og læringsteori: Læren om hvordan hesten lærer og hvordan du træner heste til at udføre en given adfærd. Denne del undervises af lektor og adfærdsforsker Janne Winther Christensen fra Aarhus Universitet.

Anatomi og biomekanik: Læren om hestens fysiske opbygning, hvilke muskler der gør hvad og hvordan vi træner de forskellige muskler til at blive stærkere. Hvordan hesten bevæger sig og hvad vi kan gøre for at gøre dem bedre i kroppen så de bevæger sig fysisk bedst muligt. Denne del undervises af dyrlæge Marianne Dahl-Jensen, som har firmaet EquiMove.

Kommunikation og formidling: Læren om at kommunikere med de forskellige elever alt efter hvad deres repræsentationssystem er og hvordan vi effektivt får det rette budskab ud til hesteejeren/rytteren. Denne del undervises af NLP coach Annette Klausen Bengtson, som har firmaet Mindfocus.

Helhedsforståelse: En sammensmeltning af alle modulerne samt at højne niveauet endnu mere.

I løbet af hvert modul er der samlinger med en masse teori, praktisk undervisning af testryttere og skriftlige videoopgaver med feedback.

Det var oprindeligt de to første moduler, der interesserede mig. Jeg ville gerne lære mere om hesten – hvordan den lærer og hvordan dens krop fungerer. Jeg havde ikke forestillet mig, at jeg skulle undervise andre. Men det er et krav i uddannelsen, så det måtte jeg i gang med (se hvor jeg er endt nu!).

Efter en bestået midtvejseksamen endte jeg med at blive hængende for de sidste to moduler også (som om jeg havde et valg, hehe).

Da jeg havde været alle moduler igennem, kom den endelige eksamen – og jeg var ret nervøs! Den foregik over en weekend, hvor jeg skulle undervise en helt fremmed rytter to gange. Første gang blev jeg bedømt på min kommunikation til rytteren, og dagen efter blev jeg bedømt i biomekanik-delen. I mellemtiden var jeg også oppe til en mundtlig eksamen i adfærd og læringsteori og skrev en lang roman om anatomien og biomekanikken på en hest i en video. Til hver af de 4 dele får man en karakter efter 12-tals skalaen. Niveauet er ret højt og det kom jeg selv til at mærke. Da jeg skulle undervise min testrytter første gang, gik jeg lidt i sort. Så jeg måtte vente et år, øve mig lidt mere, og så prøve igen. Året efter tog jeg til gengæld revance, og jeg havde ingen tvivl om at jeg klarede mig godt.

10341569_738868846136663_3768737131706348283_n

Bestået eksamen fejres med et glas champagne efter en lang og hård weekend – meget glad og stolt :-)

Nu har jeg så kunnet kalde mig BBH Basisinstruktør i nogle år – og det er jeg meget stolt af! Det har givet så meget personlig udvikling (ja, det har faktisk været med til at få mig i gang med at læse fysioterapi). Jeg har fået mange gode redskaber til at arbejde med mine egne heste og med de ekvipager, jeg underviser.

Som i nok ved, er jeg blevet helt bidt af at undervise og formidle min viden videre. Og jeg kan slet ikke få nok. Derfor tager jeg også løbende på alle de BBH instruktør-workshops og samlinger, jeg kan komme afsted til. Så jeg hele tiden bliver ved med at kunne hjælpe hest og rytter på bedste mulige måde. Det gør mig nemlig også glad, at jeg er med til at skabe større glæde i samværet mellem hest og rytter hos andre ekvipager.

Du kan læse mere om selve uddannelsen her: http://www.blueberryhill.dk/index.php/udd. Hvis du er interesseret i undervisning af en af mine dygtige BBH-kollegaer kan du finde en instruktør i dit område her: http://www.blueberryhill.dk/index.php/find (nogle, mig selv inkl., har også længere ruter). Hvis der ikke er en i dit nærområde kan du altid skrive til en af os eller til Susan, og så skal vi være behjælpelige med at henvise videre.

Sædets anatomi og funktion – Aarhus

Dato: 23. marts 2016 fra kl.18:00-20:00
Sted: VIA Campus, Hedeager 2, 8200 Aarhus N

12248189_10153167312041603_6609765490511692768_o

Arbejde med rytterens center og fornemmelse for hesten via sædet bringer ekvipager i bedre balance og får andre hjælpere til at blive overflødige.

Kom til et spændende og lærerigt foredrag, hvor vi vil nørde med rytterens sæde!

Rytterens sæde er vores direkte forbindelse ned til hesten. Elegant, let og harmonisk ridning stammer fra optimal brug af sædet. Med sædet kan vi begrænse hestens bevægelser, men vi kan også gøre dem bedre, større og blødere. Via bevidst brug af sædet, og med god indføling fra rytterens side, kan vi optimere vores kommunikation og derved få en hest, der kan styres stort set uden brug af tøjler og ben.

Vi vil komme omkring sædets anatomi og hvordan vi bruger sædet aktivt i ridningen. Du vil få styr på hvad og hvor dine sædebenen er. Samtidigt ser vi på de øvrige strukturer og forbindelser omkring bækkenet og sædebenene, med teoretisk viden om menneskets anatomi og praktisk erfaring fra Centreret Ridning.

Vi vil ved hjælp at et life-size skelet og en sadel se på forskellige måder at sidde i sadlen og diskutere hvordan de påvirker henholdsvis hest og rytter – og så vil du få et bud på hvorfor så mange ryttere oplever rygsmerter og hvad, der kan gøres ved det.

Der vil i løbet af aftenen være små øvelser, der skal hjælpe dig til at blive mere bevidst om centrale punkter i din krop, og du vil få nogle mentaltræningsteknikker fra Centreret Ridning med hjem, som du vil kunne tage med op på hesten og som vil kunne hjælpe dig på vej til at have et effektivt sæde.

Foredraget varer lige under to timer, med en lille pause undervejs.

Billetter kan købes ved at trykke her.
OBS! Gebyret bliver først trukket nogle dage før arrangementet, men du får en bekræftigelse på din tilmelding pr. mail.

Bevidsthed, intention og nærvær

Dato: 20.-21. august 2016 fra kl.9:30-15:00.
Sted: Glade Ekvipager, Vitvedhedevej 1, 8660 Skanderborg.

Arbejd med din bevidsthed, intention og nærvær gennem samvær med heste. Du vil i løbet af kurset blive mere bevidst om dig selv og din krop, blive tydeligere i din kommunikation med omverdenen og finde en grounding, der kan styrke dig i din hverdag.

Du vil få præsenteret forskellig teknikker, som bliver benyttet af blandt andet elite-sportsudøvere. Mange af teknikkerne vil du i første omgang få lov til at opleve på egen krop gennem øvelser uden heste, og senere på dagen skal vi forsøge at arbejde med teknikkerne i praksis gennem samværet med hestene. Vi kommer til at være udenfor hele dagen, så tag tøj på efter vejret. Hvis det regner vil teori og øvelser uden hest foregå i stalden, ellers sidder vi under åben himmel.

Kurset afholdes af Aftenskolen Folkevisdom d.20.-21. august kl.9:30-15:00 begge dage. Tilmelding foregår via deres hjemmeside.

Stop med at skrabe

En af de der små hverdagsting, der kan være meget frustrerende er en hest der skraber i jorden. Det larmer, den slider sine hove eller sko og ja, så er der jo ingen, der forestiller sig, at det er sundt for hesten – nærmere det modsatte. Men hvad kan du gøre hvis din hest skraber? Det bedste er at finde årsagen – og gør noget ved den.

Skraberi er for hesten instinktivt koblet sammen med fodersøgning – og derfor kommer der ofte problemer med skraberi, når hesten venter på sit foder. Men hesten kan også overføre det til andre situationer, hvor den ønsker at opnå noget, f.eks. selskab eller mindsket stressniveau. I disse situationer kommer vi ofte til at belønne hesten for skraberiet og derfor vil hesten fortsætte med det. Det er denne situation jeg oftest ser. Derfor er det et godt sted at starte med at kigge på hvornår hesten skraber. I hvilke situationer gør hesten det? Hvad plejer du at gøre når hesten skraber? Hvad kunne hesten opfatte som forstærkning/belønning i situationen? Når du ved det, kan du træne dig ud af det.

Mange heste skraber og desværre kan det slide meget på hestens hove eller sko. Men det er vigtigt at huske, at hesten prøver at fortælle os noget, når den skraber - vores job er at finde ud af hvad.

Desværre kan skrabeadfærd slide meget på hestens hove eller sko og vi ønsker hurtigst muligt at hesten stopper. Det er dog vigtigt at huske, at hesten prøver at fortælle os noget, når den skraber – vores job er at finde ud af hvad. Billedet er venligst udlånt af CM Photography.

Hvis hesten har været udsat for en stressfuld hændelse, kan skrabe-adfærd også begynde på grund af dette (fordi den bruger adfærden som et outlet for dens stress). Har hesten tidligere skrabet, og den bliver stresset, kan adfærden dukke op igen eller blusse op og blive værre. Det kan f.eks. være en flytning eller udskiftning af heste i flokken, der trigger det. Man kan så håbe på at skraberiet går væk i takt med at hesten vænner sig til den nye situation og dens stressniveau sænker sig. Men det kan også være at adfærden ikke går væk af sig selv og så er det vigtigt at se på hestens hverdag. Måske har hesten brug for mere ro/struktur i hverdagen, mindre foderstress (den kan måske få en tot hø inden krybbefoderet), færre udskiftninger af heste, bedre/mere grovfoder, mere tid på fold med mere bevægelse etc. Hvis det ikke hjælper at ændre på nogle af disse parametre kan du træne adfærden væk, ligesom hvis hesten har lært at skrabe i forbindelse med foder.

Er det i forbindelse med fodring at hesten skraber? Mange heste oplever at får hurtigere mad ved at skrabe. Vi bliver påvirkede af en hest, der skraber. Derfor kommer vi ofte til at skynde os med at få givet hesten mad så hurtigt som muligt, så den ikke slider sine hove eller sko. Og det er no-go, hvis du vil af med adfærden – for hver gang du hælder mad i krybben, mens hesten skraber, får du forstærket den for det. Derfor må du, eller dem, der fodrer, være meget bevidst om i præcis hvilket øjeblik, hesten får sin mad. I starten kan det være du må vente i 5 minutter på at hesten står på alle 4 ben i et splitsekundt, for så lynhurtigt at smide foderet i krybben. Efter nogle dages gentagelse vil hesten opdage at den er nødt til at have alle 4 ben i jorden, for at få sin mad. Og i mellemtiden må du så leve med at den skraber i 5 minutter for at du på sigt udrydder adfærden.

Er det i forbindelse med at hesten blive efterladt på staldgangen? Vi har ofte en tendens til at gå tilbage og afbryde den – men hvis hesten skraber, fordi den ønsker selskab, så giver du den præcis det, den ønsker, ved at komme tilbage. I stedet for at gå tilbage skal du være opmærksom på ikke at forstærke hesten og derfor blot vente på afstand, når den skraber. Når alle 4 ben er i jorden kan du gå tilbage til hesten. For at speede processen op kan du også træne dette ved hjælp af klikker og godbidder. Klik hesten, når alle 4 ben er i jorden og gå så tilbage til den og giv den en godbid. Så går du lidt væk og hvis alle 4 ben er på jorden, klikker du igen, går tilbage og giver en godbid.

Stop skrabeadfærden-2

Mange heste skraber når de står alene på staldgangen. Billedserien her er venligst udlånt af BBH Basisinstruktør Diana Roed Bang-Jensen.

Det kan for mange heste være svært at stå alene på staldgangen fordi den er utryg. Her kan det være nødvendigt lige så stille at gøre den tryg ved at være der. Start med at få den tryg og afslappet, mens du står helt tæt på, og så bevæg dig langsomt længere og længere væk med samme procedure, som beskrevet ovenfor, i takt med at hesten bliver mere tryg. Du kan med fordel benytte godbidder her, da de er med til at sænke hestens stressniveau.

Der findes mange løsninger; men de bunder i at afkode hestens mønster og finde den rette løsning for jer, når årsagen er fundet. Jeg har nævnt et par eksempler på, hvornår og hvordan denne adfærd typisk opstår, men der findes garanteret mange flere, individuelle årsager. Så hvis du har en hest, der skraber, så må du i gang med at afkode hvornår og hvorfor den gør det.

Godt Nytår – velkommen 2016!

Kære alle!

Om nogle timer hopper vi ned af stolene og lander i 2016. Samtidigt siger vi farvel til 2015 og vi kan glæde os over alle de oplevelser og minder, vi har fået med os.

For mig var 2015 et stort år; en livlang drøm om min egen bondegård gik i opfyldense, så jeg kunne få hestene rigtigt hjem til mig selv. Det har været dejligt – og udfordrende på samme tid, især på grund af mange andre sideløbende projekter som blandt andet bryllup og studie.

Men der har også været tid til undervisning og kurser. Jeg er meget glad for at have mødt og hjulpet så mange dejlige heste og ryttere videre i deres udvikling. Det er skønt at se hvordan rytterne finder en bedre og bedre balance, kommunikation og harmoni med hesten, samtidigt med at hesten bliver tryggere, blødere og stærkere i sin krop. Jeg er sikker på at i selv kan mærke udviklingen og jeg håber at vi skal fortsætte vores rejse sammen i 2016 også.

Der har også været lidt tid til min egen ridning. Sommeren stod på en masse spændende kurser og undervisning. Rák sprang sine første spring med rytter – som jeg vidst aldrig fik delt billeder fra, men de kommer i her ;-)

11806814_10152979054211603_332105515_o

Ráks første spring med rytter på ryggen :-)

11840144_10152979054031603_937703727_o

Alt i alt har 2015 været et godt år og jeg håber det fortsætter i 2016. Jeg har mange planer i mit hoved, som mangler at blive skrevet ned og konkretiseret yderligere, men jeg kan da afsløre at jeg i 2016 fortsætter med at undervise og holde kurser. De næste datoer er:

Århus-ruten: Tirsdag d.5/1
Silkeborg-ruten: Onsdag d.6/1
Trekantsområdet: Lørdag d.9/1

Flere undervisningsdatoer følger på et lidt senere tidspunkt, når jeg får mere styr på kalenderen ;-)

Derudover planlægger jeg en vandrefolds-inspirations-dag med rundvisning, hvor jeg deler ud af mine erfaringer og hvor du kan komme og blive inspireret til dine egne hestes folde. I 2014 holdt jeg en lignende dag, og det var en stor succes, som du kan se på billederne herunder.

10258042_673353622714029_3704188892545422743_o 10333628_673353556047369_4113210832207327594_o 10454907_673353672714024_464251239161855684_o

Jeg har indgået nogle nye spændende aftaler for det kommende år, som jeg nok skal fortælle mere om senere. Og så er 2016 også året, hvor jeg skal lave min bachelor-afhandling, og det glæder jeg mig meget til. Jeg håber nemlig på at kunne undersøge noget om rytterens sæde i relation til rygsmerter hos ryttere.

Der er som sagt mange planer og idéer. Men jeg er langt fra færdig med at planlægge året. Så hvis du har nogle ønsker til kurser, blogindlæg eller andet, er du meget velkommen til at sende mig en mail med forslag :-)

Og ellers er der vidst bare at sige GODT NYTÅR herfra! Jeg håber dig og din hest, får et dejligt år og kommer tættere på jeres drømme.

Vinterens krudttønder

I løbet af de sidste par uger har jeg mødt rigtig mange friske heste til undervisning. Heste, der har haft et lille overskudslager af energi og som måske har haft lidt svært ved at gøre det, de er blevet bedt om. Sådan er mine egne også lige for tiden. Mine heste kan godt finde på lave en eller to bukkespring, når de skal i galop. Eller går friskt fremad og tilbyder en masse energi og måske lidt flere hop. For det meste er det nemt at afbryde, og så har de fokus tilbage på opgaven. Men somme tider jeg kan stadig mærke energien i dem, lidt som en tikkende bombe. Jeg har nogle gange følelsen af at sidde på en krudttønde. Og ofte vælger jeg bare at skridte – eller måske at stoppe min ridetur, hvis jeg har sådan en fornemmelse; eller jeg begynder den slet ikke, men vælger i stedet at longere eller slippe hesten løs et sted, hvor den har mulighed for at afreagere.

Jeg opfatter det ikke som ulydighed, for jeg synes ofte at hestene gør sig umage for at gøre, som vi ønsker. Hvis hestene kunne forklare det til os, vil jeg tro at de ville sige noget i stil med ”det er bare som om, at jeg har en helt masse energi, jeg skal bruge – skal vi løbe?” Og når de så er kommet af med deres krudt kan de tænke klart igen.

Min hypotese er, at de har al denne ophobede energi pga. de forhold, de har om vinteren. Mange heste kommer på mindre folde; ofte med en masse mudder. For mange hestes vedkommende betyder det en del mindre motion og heraf et overskudslager af energi. De får bevæget sig meget mindre end normalt, og samtidigt er det bevægelse med en helt anden bevægelseskvalitet. Fordi det er vådt og sjappet, spænder de mere op, går med mere forsigtige skridt, og bliver mere stramme i deres krop.

Det bedste ville nok være at have en kæmpe fold/vandrefold/paddock paradise med et fast og skridsikkert underlag – men det har færreste kapacitet til, medmindre det er frostvejr. Hvis det var minusgrader kan man blot give hestene adgang til vandrefoldens midterstykke eller græsfoldende – og undgå at få det trampet til mudder, fordi det jo er frossent. Men i år lader kulden vente på sig og vi må derfor forsøge at løse problemerne andetsteds – eller lægge fast underlag ud…

Vinterens krudttønder 2

Her er flokken lukket ind på vandrefoldens midterstykke og vallakerne udnytter muligheden til at afreagere med lidt leg.

Der er også andre måder, man kan give hestene afløb igennem og hvor man kan sikre sin egen sikkerhed. Og det er vigtigt at tænke på sig selv, både så vi ikke kommer alvorligt til skade og så vi ikke får dårlige oplevelser! Alt afhængigt af mængden af ophobet energi kan jeg anbefale forskellige alternative løsningsmuligheder. Jeg har tidligere bare brugt løsningen med at slippe mine løs på ridebanen, hvorefter de har løbet rundt af sig selv i 10 minutter. Andre gange skal de lige have en lille opmuntring med en longepisk, før krudttønden eksploderer. Her er det vigtigt, at vi ikke er med til at øge stress-niveauet, således at hesten kommer til at få en association, hvor bane=vilde hop. Vi kan her i stedet forestille os det som longering rundt langs banens kant, uden longeline på, hvor vi med kontrollerede signaler styrer hestens tempo og så vidt muligt undgår vilde hop. I starten er det måske ikke helt kontrolleret, men når hesten vænner sig til at blive arbejdet på denne måde, skulle den gerne kunne vente på f.eks. at sætte i trav til den får signalet til det. Det kan her være en god idé at trække hesten varm i 10 minutter inden man klipser den fri, så den ikke laver vilde stunts i en helt kold krop.

Andre dage kan jeg starte med at varme dem op igennem jordarbejde og i longe, hvor der så kommer et par enkelte buk ved anspring til galop. Det er dog vigtigt at vi ikke longerer dem, hvis de er for vilde – vi må helst ikke komme op i et for højt træk i longen, så de får nogle dumme og skadelige vrid i kroppen. Så er det bedre at slippe hesten fri på banen.

Nogle gange kan hestene tænke klart igen efter en opvarmning fra jorden, og så kan der rides, som planlagt. Og andre gange ender de med at bruge al deres energi og er helt trætte, men så plejer de at være klar dagen efter uden de vilde krumspring.

Glædelig jul herfra! Og pas på jer selv og jeres friske heste!

Vinterens krudttønder

Hestene tager en vild galop med buk og krumspring.

 

Tænk på magneter

Dette er et indlæg af en mere filosofisk karakter, end af en faglig karakter. Men jeg synes at det er vigtigt at vi gør os selv nogle tanker om vores brug af hestene.

Magneter har to poler; en der tiltrækker og en der frastøder. Og hvad har magneter så med hestetræning at gøre? Jo, det kan fungere som en metafor, der kan hjælpe os til at blive mere bevidste om vores etiske valg i hestetræningen. Hvornår er det okay at skrue op for presset og hvornår skal vi løse problemer med en anden tilgang?

Det virker (heldigvis!) til at flere og flere i Danmark lærer om hvordan heste lærer. Og det er absolut kun positivt, især når de formår at omsætte det i praksis. Med begreber som negativ og positiv forstærkning (læs med her hvis du er i tvivl) bliver heste trænet med større klarhed, forståelse og en væsentlig del mindre stress. Alt sammen til hestens bedste. Der er dog en bagside af medaljen; med de rette teknikker, kan vi i praksis tvinge hesten, til det vi vil. Vi kan såmænd lære den at undertrykke dens ellers naturlige og uvurderlige input til træningen, der fortæller os hvis den ikke er tryg ved noget, eller hvis der er noget galt i dens krop. Begge scenarier kan føre til farlige situationer for både hest og rytter.

Tænk på magneter 1

Jeg er – af min kære mand – blevet gjort opmærksom på at en fysiklærer nok ville være utilfreds med sådan en beskrivelse af magneter; men jeg synes at metaforen fungerer rigtig godt til at sætte ting lidt på spidsen. Hvad vej vender din magnet?

Groft sagt kan man sige, at når vi bruger negativ forstærkning, så arbejder vi med (truslen om) pres og, hvis vi skal bruge billedet med magneten, den frastødende pol af magneten. For at hesten udfører det, vi ønsker, skal det pres, vi lægger, være større end det pres, hesten oplever fra anden side (grunden til, at hesten ikke gør det af sig selv). Vores magnet skal være mere frastødende, end det, vi er oppe imod.

Når vi bruger positiv forstærkning forsøger vi at gøre det vi ønsker, mere attraktivt, end det, hesten ellers er interesseret i – og benytter os her af den tiltrækkende pol på magneten. Og der er en praktisk forskel på at frastøde og på at tilrække, som jeg ofte kan observere hos hesten. Heste, der er trænet efter tankegang om at tiltrække frem for at frastøde, viser ofte stor interesse i træningen og tilbyder meget af sig selv – og det er fedt!

Tænk på magneter 2

Ved at krydre træningen med en smule positiv forstærkning her og der, kan man skabe en hest fuld af gå-på mod, lyst til at lære nyt og samarbejde – til stor glæde for rytteren.

Negativ forstærkning er en helt grundlæggende brik i vores kommunikation med hesten og at bruge det bevidst fungerer super effektivt i hestetræningen – hestene forstår lynhurtigt hvad vi vil, og de bliver ofte rolige med de faste rammer og konsekvenser! Det vi dog kan gøre, er at vi ind i mellem kan overveje om det er nødvendigt at gøre den frastødende pol kraftigere ved f.eks. at benytte et højere pres, eller om vi, i situationen, kunne få et bedre resultat af benytte os af den tiltrækkende pol? Jeg tror på, at når vi får en god balance mellem de to poler og bruger teknikkerne med omtanke for hestens mentale tilstand, så vil vi opleve en aktivt deltagende hest, der er klar til at lære nyt og og nyder at træne sammen med os.

Muskelopbygning og nedbrydning

Hestens muskelsætning tilpasser sig normalt til dens behov. Det er spild af energi, at forsyne muskler, der ikke skal bruges. Derfor har heste, der holder pause eller blot går på fold, ofte en relativt lille muskelsætning i forhold til heste, der bliver trænet korrekt. Hvis hesten er i tilpas foderstand, vil de fleste utrænede heste se lidt spinkle ud, med fremtrædende knoglepunkter, som f.eks. skulderbladet eller hoftehjørnet. Er man sydpå, hvor hestene går i tøjr, kan de se meget tynde ud, uden egentligt at være tynde – men fordi de ikke bliver brugt, og har meget ringe mulighed for bevægelse, er deres muskler skrumpet meget, så de f.eks. har tydeligt skrånende rumper.

Når vi skal ride hestene er det relevant at opbygge en god muskelstyrke hos hesten. Dette skal vi hovedsageligt for at skåne hestens krop, så den kan fungere som en sund ridehest indtil en høj alder. Den ekstra polstring beskytter både for direkte tryk på knogler, men den er også meget relevant i hestens evne til at udføre de opgaver vi stiller hesten i ridningen. Derfor kan det også ofte tage lang tid at opnå samme niveau i sin ridning og øvelser efter en pause – hesten kan godt signalerne, men har måske ikke længere styrken til at udføre dem korrekt.

Der er også nogle heste, der bliver redet forkert, har spændinger i kroppen, har dårligt tilpasset udstyr eller noget helt andet, og som derfor får en ringere muskelsætning af at blive trænet end de ville have, hvis de bare var “foldbumser”. Mange heste mangler især rygmuskler og muskler på bagparten. Jeg ser ofte at disse heste spænder enormt meget af den ene eller anden årsag (fysisk/psykisk), især under ridning. Når hesten er helt spændt er det ligesom, hvis vi går rundt og f.eks. knytter vores hånd helt eller bider tænderne sammen, uden at slappe af i musklerne ind i mellem. Selvsagt bliver det meget hurtigt meget hårdt.

IMG_3754-2

Yngre, muskelfattig hest, der har haft mange spændinger under ridning og derfor er i genoptræning. Hesten har meget tydelig “tag-ryg”, hvor rygraden står tydeligt frem og derfra skråner meget skråt ned, med færre muskler end den ville have, hvis den gik på en god fold.

Det der sker, rent fysiologisk, er at de spændte muskler får klemt af for blodforsyningen. De fleste af kroppens muskler skal arbejde dynamisk – dvs. de skal spænde op, slappe af, spænde op, slappe af etc. På den måde pulserer blodet hele tiden igennem. Når dette ikke sker kan affaldsstoffer ikke komme væk, og nye næringsstoffer kan ikke komme frem.

Samtidigt nedbrydes musklerne også, når de bliver brugt – både ved isometrisk (konstant spændte) og dynamisk muskelarbejde. Det er helt naturligt. Det tager så noget tid, typisk 1-3 døgn, at opbygge muskelfibrene igen. Ved næste træning nedbryder man igen muskelfibre. Hvis hesten i mellemtiden ikke har restitueret nok, nedbryder man flere fibre igen, og hesten får lige så stille “spist” sine egne muskler, så de forsvinder, fordi de ikke når at blive opbygget i mellemtiden.

Hvis hesten får nok tid imellem træningen kan der ske to ting, næste gang man træner. Da muskelnedbrydningen giver signal til kropen om at opbygge muskler, vil musklerne vokse sig større (vi har jo lige gjort dem lidt mindre, da vi trænede). Så vi kan enten få trænet dem, hvor de var kommet op på samme niveau, som før sidste træning og træne dem igen der – så har de overordnet set ikke opbygget muskler, men beholder samme muskelfylde. Eller vi kan krydse fingre for at hesten har nået at “superkompensere” – den har nået at opbygge ekstra muskelfylde ifht. hvad den havde før og dermed vil den, efter næste træningsgang, have flere muskler tilbage og overordnet set have fået mere muskelfylde.

Når vi træner effektivt er det en fordel at ramme superkompensationen – tilpas tid efter sidste træning, til at nå at opbygge flere muskelfibre end før, men heller ikke så lang tid efter, at kroppen er stoppet med at vedligeholde dem.

Den Skide Komfortzone

Når vi lever i et land som Danmark – og ikke er så heldig at have ridehus – er det vigtigt med noget solidt regntøj. Hvis man vel at mærke vil ride i den herlige danske sommer, vi har i øjeblikket. Og det vil man, for det bliver næppe bedre når det bliver efterår, og heller ikke når det bliver vinter.

Vinur og jeg trodsede regnen og fik den bedste tur, vi har haft i flere år.

Vinur og jeg trodsede regnen og fik den bedste tur, vi har haft i flere år.

Det er alligevel ofte sådan, for mig i hvert fald, at jeg sidder inde i min stue og kigger ud på regnen. Så tænker jeg: ”Nej, måske har de i virkeligheden brug for at restituere i dag.” ”De” er selvfølgeligt mine to dejlige heste, som jeg har lavet en fin træningsplan for dagen inden, hvor det også regnede, og hvor jeg også udskød det. Eller jeg tænker: ”De gider sikkert heller ikke, når det regner,” velvidende at de gladelig står udenfor i silende regn. Eller: ”Det er også så bøvlet, når de hele tiden vil have røven mod vinden,” men så slemt regner det jo faktisk slet ikke. Eller: ”Banen er garanteret fyldt med store vandpytter,” og så kan jeg jo i teorien bare træne på tur. Eller: ”Jeg har også en masse rengøring, jeg burde få ordnet.” Eller. Eller.

Hvis jeg skal være helt ærlig, er det nok mig, der hellere vil ride i tørvejr – men kun, hvis jeg skal være helt, helt ærlig. For ellers bruger jeg bare en af mine andre undskyldninger, og de virker super godt de fleste dage. Problemet er så bare, at det faktisk er sjovest at have heste og ride, når man rent faktisk rider dem. Så selvfølgeligt har jeg noget udmærket regntøj, der er 95% vandtæt, så jeg stort set ikke bliver våd. Så kan jeg nemlig fint springe ud i det, ligesom et 4-årigt barn, der har glædet sig til at hoppe i vandpytter. Troede jeg. Og så kom den skide komfortzone ind i billedet.

Det er ubehageligt at blive våd. Det er træls. Irriterende. Vådt, klamt, fugtigt. Farligt? Nej, måske ikke ligefrem farligt. Jeg kender i hvert fald ikke nogen, der er døde af at være et par timer i regnen med et dampende varmt bad efterfølgende. Så det er nok lidt noget pjat. Men om ikke andet, så er regnvejr IKKE inde i min komfortzone. Regnvejr ligger lige udenfor. På den magiske anden side, hvor det ikke længere er helt komfortabelt at være, men hvor jeg hellere ikke er i direkte livsfare. Sammen med alle de andre ting man ikke rigtigt gider, fordi de er lidt trælse, svære eller let ubehagelige, men som man jo sagtens kan klare når man beslutter sig for det.

Den rationelle tanke finder så frem til, at det faktisk er dumt. At jeg vælger ikke at ride, fordi jeg ikke har lyst til noget let ubehageligt, som jo med tilvænning har mulighed for at blive en del af komfortzonen. For sagen er den, med komfortzonen, at den skrumper, hvis vi ikke bliver ved med at udfordre den. Så er det pludseligt ikke nok at det er tørvejr, så må det heller ikke blæse. Og så må det heller ikke være for koldt. Eller for varmt. Og pludseligt kan man ingenting. Så får man aldrig redet – og det kan vi jo ikke have.

Den Skide Komfortzone1

Let måsen ud af komfortzonen, og ud til alle oplevelserne – også selvom vejret ikke er helt i top.

Derfor er vi nødt til, hele tiden, at træde ud vores komfortzone og re-definere linjerne. Og derfor er jeg NØDT til at gribe chancen og ride, når det regner. For at træne min egen komfortzone større. For at få en super fed ridetur, også selvom det regner.

Har du også en komfortzone, der er i gang med at skrumpe?

Første møde med vippen

For snart 2 år siden prøvede jeg at få en hest over en vippe for første gang. Det var Rák, det gik ud over, til DHE Træf i 2013. Hun var super dygtig og tog det fint, men når jeg ser tilbage på det synes jeg ikke det er den mest optimale måde, at tilvænne en hest til at gå på vippe. For Rák var det ikke så meget omgivelserne og de mange mennesker og heste (for det synes hun faktisk er utroligt beroligende),  men hele setuppet, hvor hun prøvede den første gang midt i en konkurrence uden nogen forudgående tilvænning.

Det har så bevirket at hun ikke har været helt vild med idéen om at skulle op på en vippe. Hun har da gjort det, men han skyndt sig over, så snart den vippede og generelt været lidt stress-påvirket. Hun er en hest, der sender små stress-signaler, så de er nemme at overse og det er først for nyligt at jeg har fået gode forudsætninger for at omtræne hende på vippen.

Nu er jeg gået i gang med vippetræningen med Vinur også og heldigvis er jeg blevet klogere siden da :-)

Så her er et lille klip fra Vinurs første møde med vippen, hvor har får et absolut positivt indtryk af vippen.

Jeg har meget fokus på kontrollen og roen. Det er vigtigt, at han venter indtil jeg beder ham om noget og at han kan stå stille. Han er en klog hest, så han har ret hurtigt fundet ud af, at vippen har en godbids-“aura” og tilbyder flere gange at gå op på den. Hvis jeg roser ham for disse initiativ, vil han af sig selv begynde at gå længere og længere op, og det kan blive en farlig situation når den pludseligt vipper ned. For det første vil han ikke være forberedt på det, og fordi han vil være udenfor min kontrol, vil han kunne springe ned og slå sig. Det kan også være at han “bare” er så heldig at slippe med forskrækkelsen og vi så er sat langt tilbage i træningen.

Derfor korrigerer jeg ham, hvis han gør noget, uden at være blevet bedt om det. Hvis han flytter på sig, afbryder jeg ham og beder ham om at træde tilbage til hvor han stod. Når han så har stået stille lidt, roser jeg ham med en godbid (positiv forstærkning). På et tidspunkt vil jeg vurdere at han er klar til at vippen vipper, og der vil jeg, på grund af min forudgående træning, kunne hjælpe ham med at vippe den langsomt ned, og hjælpe ham, som han måtte have brug for.

Her får Vinur en godbid, efter at have fulgt mit signal.

Her får Vinur en godbid, efter at have fulgt mit signal.

Longering, del 3: Når det bliver udfordrende

Nu er vi kommet vil den sidste og sværeste del – at få hesten til at gå godt. Dette afsnit bliver langt fra uddybende, da det er et kæmpe emne. At optimere hestens bevægelser bygger på en uendelig viden om hestens anatomi og biomekanik, kombineret med longørens evne til at opfange små ændringer og time sine hjælpere korrekt. Ud over det sker der også en masse spændende forskning på området, som ændrer vores traditionelle måde at tænke hestetræning på. Og det er der naturligvis ikke plads til i en lille artikel, som den her. Men, jeg vil fortælle om de overordnede linjer i longetræningen, og samtidigt give nogle retningslinjer for longering, der kan forebygge skader. Så lad os komme i gang.

De overordnede linjer

Det første og vigtigste i arbejdet med at forbedre hestens krop er at få hesten afspændt – og dette gælder ikke kun longeringen, men i alt arbejde, der skal lede til samling. Den første brik i afspændthed er en mentalt velbalanceret hest. Det kan være at det er nødvendigt at arbejde med noget tilvænning, signaler eller helt andre problemer, som hesten har, inden man kan komme til at arbejde med dens krop. Når dette er på plads vil de fleste heste strække halsen frem i vandret og eventuelt ned mod jorden af sig selv. Hvis dette ikke sker kan man arbejde med forskellige bløde buer, ligeudretning og justering af tempo alt efter hestens behov. Derved får man langsomt varmet hestens sider let op og også prikket lidt til dens balance, så den vil blive opfordret til at spænde af. Det vigtigste i dette arbejde er at hjælpe hesten med at holde en god balance, ved at cirklen er rund, og sørge for at hesten går taktfast, ved hele tiden at hjælpe hesten med at regulere tempoet op og ned. For de fleste heste gælder det, at når du rammer rigtigt med tempoet og hesten er nogenlunde balanceret, at den så vil spænde af og søge frem og ned.

Det er vigtigt, at hesten er glad og tilpas med arbejdet.

Det er vigtigt, at hesten er glad og tilpas med arbejdet.

For os er det vigtigt at forstå, at vi ikke kan fremtvinge afspændthed i hesten. Derfor får dette punkt også et afsnit helt for sig selv! Jo mere du presser på for at få hesten i en bestemt ramme, jo mere vil hesten spænde imod. Derfor skal vi give hesten forudsætningerne for at søge frem og ned. Vi skal guide den og vise den muligheden blandt andet ved at hjælpe hesten med tempoet og balancen. Når hesten er klar, vil den begynde at lege med en ny måde at bære sig på og slippe de negative spændinger.

De negative spændinger blokerer hestens krop og skaber skader på lang sigt. Men det betyder ikke at hesten ikke må være spænstig. Det er faktisk en nødvendighed for, at den kan opbygges til at være en sund ridehest. Den kan dog først blive spænstig, når den har været afspændt i hele kroppen. Når hesten kan gå stabilt i en ramme, hvor den strækker halsen frem og er taktfast, kan man begynde at bede hesten om at yde lidt ekstra. Ligesom en atlet, får vi langsomt opbygget hestens krop til at være blød og smidig, men samtidig kraftfuld og spænstig.

Vi kan bede hesten om at yde lidt ekstra, og arbejde lidt hårdere, ved f.eks. at bede om tempovekslinger, overgange eller ved at gøre volten mindre. Hvis hesten bevarer det bløde og elastiske bevægemønster kan den klare opgaven, men hvis den ændrer sit bevægemønster og begynder at have en negativ spænding, har du bedt om for meget, for tidligt. Når hesten har ”slået fra” benytter den også nogle andre muskler og træningen gavner således ikke den ønskværdige muskelopbygning af overlinjen, som skal bruges i samling.

Det er en god idé at få hesten afspændt og balanceret i skridt, før man går videre til at forvente dette i trav. Men nogle gange må man også gå andre veje.

Her er hesten afspændt og søger frem. Det er en god idé at få hesten afspændt og balanceret i skridt, før man går videre til at forvente dette i trav. Men nogle gange må man også gå andre veje.

De typiske faldgruber

Der er mange ting, man skal være opmærksom på, for at få longeringen til at blive god – og mange faldgruber man skal undgå, for ikke at skade hesten. Jeg har været lidt inde på disse, men jeg vil forsøge at udpensle dem lidt mere her.

Dårlig takt. I longen er der ofte taktfejl i skridt, trav og galop. Skridten kan blive pas-agtig, traven kan blive 4-taktet og det samme kan galoppen. Ud over den ”stabile” taktfejl, kan hesten også hele tiden jonglere rundt i takterne og skifte tempo og rytme. Her skal hesten lære at holde et givent tempo, indtil den får besked på andet. Det kan også være at hesten bliver bedt om noget, den endnu ikke er stærk nok til – f.eks. et for højt eller for lavt tempo. Eller en for lille volte, eller et skarpt hjørne. Her er det dig, som longør, der har ansvaret for at guide hesten til et tempo, den kan honorere i sin krop, og en voltestørrelse, hvor den kan bære sig selv og ikke begynder at løbe eller sænke farten.

For lille volte. Dette er en af de farlige. I starten vil det ”blot” gøre at hesten vil kompensere, fordi den ikke har styrken, til at bære sig ordentligt på den lille volte. På sigt kan det føre til overbelastning af sener og ledbånd samt kompensationsskader. Start derfor altid longeringen ud på hvad der svarer til minimum en 20-meter volte og så gradvist gør volten mindre og mindre i takt med at hesten bliver styrket over tid. Og husk, at sener og ledbånd tager omkring 3 måneder for at tilpasse sig, hvorimod muskler er lynhurtige til at blive stærke.

For højt tempo. For højt tempo kan føre til at hesten spænder i kroppen og at hestens forpart (thorax-slyngen) mister sin stødabsorberende funktion. Kombineret med den ekstra kraft, det højere tempo giver op igennem hestens ben, og den manglende stødabsorbering højere i systemet vil kraften skulle absorberes andre steder – og det vil så være steder, der ikke er designet til den store kraft, som f.eks forbenene.

For lavt tempo. For lavt tempo kan være lige så skadeligt som et for højt tempo. For at hesten bruger sig selv bedst er det nødvendigt at den er spændstig i kroppen, ligesom atleten, der skal lave en præstation. Hvis hesten går i for lavt tempo kommer den ofte til slå muskelarbejdet fra og derved vil den ”hænge” i skelettet. Den stødabsorberende effekt af thorax-slyngen forsvinder ligeledes her og man får overbelastet forbenene.

Det er vigtigt at hesten får galoperet for at bevare en sund og smidig krop - gerne hver dag.

Det er vigtigt at hesten får galoperet for at bevare en sund og smidig krop – gerne hver dag.

Ingen galop. Mange ryttere har et lidt ambivilent forhold til galop. Det kan være sjovt at ride, men er samtidigt også vildt og ustyrligt. Men denne opfattelse er forkert. Galop er en naturlig gangart og den eneste gangart, der får varmet ryggen, lænden og lumbo-sacral-leddet ordentligt op. Hvis hesten ikke har været i galop længe kan den blive stiv i kroppen – og så vil den kunne lave nogle krumspring idet man beder den om galop. Det er helt naturligt og bare en reaktion på at det ”strammede” i dens krop. Galoppen er uhyre vigtig for en velfungerende hest og nogle heste kan ikke spænde ordentligt af, før de har været i galop. Sørg derfor for at få galloperet din hest hver gang, du træner den.

Konstant træk i tovet. Når hesten bliver longeret skal den bære sig selv i sin egen balance. Vi kan bruge tovet til at guide hesten til den optimale balance, men hesten må ikke hænge i tovet hele tiden. Det skaber ubalance i dens krop og kan give skader. Hvis hesten hænger i tovet så overvej om et af de forudgående punkter er til stede. Hvis din volte er så stor, som den kan blive, og hesten går i det rigtige tempo er det højest sandsynligt drejesignalet, den er galt med. Så derfor må du tilbage til den forrige artikel og finde ud af hvordan du får trænet dette.

En ufokuseret longør… Longeringens kvalitet kan kun blive ringe, hvis du er ufokuseret. Heste kræver nærvær, og det er vigtigt at du hele tiden er til stede i nuet og hjælper hesten bedst muligt. Men så får du til gengæld også nogle super gode resultater!

Klare intentioner

Med de værste faldbruger overstået, lad os gå videre til hvad du så skal sørge for. Det bedste, du kan gøre i din longering (og anden omgang med heste), er at have klare intentioner og så selvfølgeligt sørge for:

retning & tempo!

Det er dig, der skal styre hesten rundt, på en volte, du har bestemt på forhånd. Hvis hesten vælter ind eller falder ud skal du starte med at rette op på dette. Hvis hesten er utaktet eller hele tiden skifter tempo, skal du gøre noget ved dette. Først når hesten er i balance på cirklen og går med en stabil takt og rytme vil den begynde at spænde af. Og når den gør det, kan du langsomt øge kravene og opbygge en masse herlige muskler. Det vigtigste er at du prøver dig frem og vurderer din hests humør og villighed med jævne mellemrum, så du får en fornemmelse for om det gavner din hest.

God longering til jer alle!

Longering, del 2: Kunsten at longere

Først og fremmest må jeg starte med at sige, at der findes mange måder at longere på. Nogle af dem er udemærkede, nogle af dem er knap så gode. I det første afsnit ”Longering, del 1: Nye muligheder”, fortalte jeg, hvad jeg brugte longering til. For mig er longering et effektivt redskab og giver gode resultater, men det bygger på den måde, jeg longerer på. Longering kan også give helt andre resultater og faktisk være med til at skade hesten, hvis det gøres forkert. I blogindlægget ”Indspændingstøjler – ja/nej?” beskriver jeg lidt om mine forbehold for brug af hjælpetøjler og hvorfor jeg ikke mener, de hører hjemme i træningen af vores heste. Og så vil jeg i dette blogindlæg ikke sige så meget mere om forkerte måder at longere på, men i stedet springe videre til det, i alle sammen venter på:

For i dag skal det handle om kunsten at longere! Jeg vil fortælle om hvordan jeg longerer, hvilket udstyr jeg bruger og hvordan jeg starter heste op. Og ja, jeg kalder det kunsten at longere, for der er så meget mere til det, end man umiddelbart tror. Derfor skal du heller ikke føle dig helt håbløs, hvis der går kludder i den ind i mellem. Du kan både risikere at tabe halvdelen af longelinen og stå på pisken samtidigt, på vejen til at blive god til at longere hesten.

Det rigtige udstyr

Når du skal starte ud med at longere skal du have din hest i en almindelig foldgrime eller alternativt en god kapsun. Valget afhænger af hvordan din hest går, og det vil jeg komme mere ind på senere. Hvis du bruger en foldgrime sætter du longelinen i sideringen og hvis du bruger en kapsun kan du bruge sideringen eller ringen på næseryggen. Det 3. stykke udstyr du skal bruge er en longepisk. Hvis din hest ikke kender til at blive longeret kan en dressurpisk gøre det i starten. Jeg foretrækker selv at bruge en kørepisk, der har samme længde, som en longepisk, men en kortere snip og derfor er lettere at bevæge rundt. En lang longepisk kan også være nødvendig, for at man får den ekstra rækkevidde, den tilbyder. Når du har styr på de tre ting, er du klar til at gå i gang.

Nødvendige signaler

Hesten er naturligvis ikke født med forudprogrammerede knapper og vi lever desværre ikke i en Matrix-verden, hvor vi uden videre kan installere et program på hesten. Hesten skal lære de nødvendige signaler, før man kan lykkes med en succesfuld longering. Hvis du ikke har styr på det basale i læringsteorien, har jeg tidligere skrevet et blogindlæg ”Hvordan lærer min hest?”, du kan læse, så du bliver klædt på til at ”installere” de nødvendige signaler. En af udfordringerne ved longering er dog, at hesten skal lære at forstå og reagere på signalerne, ikke kun når den er tæt på os, men også når den er et godt stykke fra os. Og her møder mange den første store hurdle, fordi hesten kun er trænet på nært hold. Derfor skal man starte stille ud med langsomt at gøre volten større og større i takt med at hesten bliver tryg ved at være på afstand og forstår at den stadig skal reagere på signalerne ude i longen. Men mere om dette senere, for vi skal jo først have de korrekte signaler på plads!

Her er Vinur blevet bedt om at flytte forparten lidt ud af volten, da han var ved "at falde ind".

Her er Vinur blevet bedt om at flytte forparten lidt ud af volten, da han var ved “at falde ind”.

Hesten skal kunne 4 ting. Den skal kunne gå frem, stoppe, flytte forparten væk og flytte forparten tættere på. Det lyder meget simpelt, men når vi skal longere har vi ofte brug for at lave nogle nye signaler, så vi kan kommunikere med hesten på afstand. Jeg arbejder ofte med at lave et skema over hestens signaler, og her kan i se hvordan et skema kan se ud for en hest, der er klar til at gå i longe:

Øvelse Taktile signal Auditive signal Visuelle signal
Gå frem Pisk på rumpen Klik med tungen
Stop Træk tilbage i træktov ”Stop”
Flytte forpart væk Pisk på skulder Kysse-lyd
Flytte forpart tættere på Træk indad i longen ”Kom”

Som i kan se er der ikke sat nogle visuelle signaler på og det er generelt noget, jeg forsøger at undgå i min træning. Hestene lærer det dog lynhurtigt, så på sigt vil det kun være nødvendigt at løfte pisken let i retning af rumpe/skulder for at få en reaktion. De kvikke har nok opdaget, at der er ét af de taktile signaler, jeg ikke vil kunne udføre i longen. Det er mit stop-signal. Hvis min hest ikke reagerer på min stop-lyd i longen, har jeg ikke så gode muligheder for at ”øge” presset for at få hesten til at stoppe. Det jeg gør er, at jeg går ud til hesten, og stopper den ude på volten ved at trække tilbage i grimen. For at undgå at skulle gøre dette alt for ofte arbejder jeg meget med positiv forstærkning, når jeg longerer, for på den måde at holde hesten lydhør overfor mit stop-signal.

Et skridt videre

Når hesten kan disse signaler, mens den står hos dig, kan du begynde at træne dem i andre positioner og dernæst med større afstand. Start med at gå ved hestens skulder eller ud for hestens hofter, så din hest bliver vant til at blive håndteret fra forskellige positioner. Når den er tryg ved det styrer du den ind på en 20-meter-volte, mens du går ved dens side. Når hesten har gået en runde eller to og har fundet ”sporet” trækker du dig lige så stille ind mod midten. Hvis hesten forsøger at følge med, beder du den roligt om at flytte forparten ud. Mange oplever at de ikke kan få hesten til at gå ud på en større volte/gå på afstand. Dette skyldes at hesten igennem hele sin tilværelse har lært at den skal holde sig tæt på mennesker og faktisk er blevet straffet eller irettesat når den er begyndt at gå væk. Det svarer lidt til, at du skal lære ”Grøn mand gå, rød mand GÅ.” Så hvis hesten forsøger at søge ind til dig, gør den bare det, den indtil videre har lært var korrekt. Derfor må du på dette stadie have lidt tålmodighed og langsomt øge afstanden, så du i starten kun tager ét skridt væk, indtil hesten er tryg ved det. Og nu er i så i gang med at longere.

Øvelser og faldgruber

Hvis du har en hest, der kan longeres, men giver problemer, så prøv at se om i kan alle trin indtil nu. Ofte er der et par signaler, der er misforståede, eller det kan være at hesten ikke er tryg ved at arbejde på afstand. Nogle heste udvikler også et trick med at stoppe op og vende ind mod midten, uden at de har fået besked på det. Det kan bunde i at hesten har lært at stoppe i longen ved at longøren har trukket hesten ind mod midten, indtil den er stoppet op. Dette er forkert! Hesten skal stoppe ”lige”, dvs. at den skal stoppe på det spor, den følger – altså ude på volten. Det kan også være at hesten har nogle fysiske problemer i sin krop, der måske er så alvorlige/smertefulde for hesten, at de skal tjekkes af en dyrlæge eller dygtig fagperson, hvorefter adfærden forsvinder af sig selv. Eller hesten kan være motiveret af f.eks. udgangen og så må man arbejde med hestens motivation. Du kan forsøge at arbejde videre med de næste øvelser, og se om problemet løser sig, ellers må du finde en anden løsning.

Når hesten har en vis forståelse for longerings-konceptet er det tid til at i begge bliver fortrolige med signalerne og arbejdet. Til det er det rigtig godt at lave nogle øvelser på banen med kegler. Start med at sætte kegler op i en trekant og forsøg at longer hesten rundt om keglerne i en trekant. Når hesten skal gå ligeud, hvilket mange har problemer med, skal du bede hesten flytte sin forpart en smule ud, så den retter sig ud af volten. Når hesten så skal dreje finder du en let kontakt på longen og derved beder hesten dreje. Først i skridt, så i trav. Keglerne kan i teorien sættes op i alle mulige forskellige mønstre: trekant, firkant, porte til at styre igennem, slalom m.m. Du kan også lægge bomme ud, som hesten skal gå imellem eller over. Fælles for alle øvelserne er at de giver longøren en rigtig god forståelse for hestens placering og de giver hesten en bedre forståelse for signalerne. Og så er det jo kun fantasien, der sætter grænser!

vlcsnap-2015-04-26-11h51m54s107

Her bliver Rák longeret over løftede bomme, som forberedelse til senere løsspringning.

Longørens position

Der er et punkt, jeg ikke har berørt endnu, og det er longørens position, i forhold til hesten. Den er selvfølgelig vigtig, men man skal også passe på med at låse sig for fast. Hesten er, stadig, ikke født med en forudbestemt forståelse for longering og derfor kan man i teorien placere sig lige hvor man ønsker det. Men det kan være en fordel at lave nogle retningslinjer, så man selv er mere konsekvent, i det man gør. Som udgangspunkt bevæger jeg mig med ud for hestens hofte, da jeg oplever at have en god kontrol over hesten i denne position. Hvis hesten skulle finde på at vende ind mod midten, kan jeg hurtigt afbryde den og sende forparten ud og jeg kan nemt hyppe lidt på rumpen. Hvis jeg vil rette hesten ligeud flytter jeg mig naturligt lidt længere frem, for at bede skulderen flytte sig ud af volten. Og hvis hesten så er i galop og skal op af en langside kan jeg sagtens finde på at løbe ”i forvejen”, for ikke at løbe tør for longeline. Men når bare hesten kender de basale signaler og ikke er for bundet af kropssproget kan dette sagtens lade sig gøre.

Jeg håber du kommer godt i gang med longering. I næste, og sidste, afsnit, vil jeg fortælle lidt om hvad vi skal være opmærksomme på i hestens krop ifht. longering.

Longering, del 1: Nye muligheder

Longering åbner for en lang række nye træningsmuligheder og kan give nogle gode boosts til træningen, hvis det udføres korrekt. Jeg vil her forsøge at beskrive de situationer, hvori jeg benytter mig af longering og hvad longering er for mig. Så håber jeg, at du bliver inspireret til at kaste dig ud i en ny verden af muligheder ;-)

Muskelopbygning & bedre biomekanik

En af de ting, jeg oftest arbejder med i longen, er muskelopbygning og balance. I longen kan vi guide og dirigere hesten hen imod en optimal bevægelse og biomekanik, uden at hesten skal tænke på at bære rundt på en rytter. Det kan være relevant i mange situationer, blandt andet hvor hesten er muskelfattig og med dårlig koordination eller hvis rytteren ikke kan hjælpe hesten optimalt fra ryggen.

Hesten på billedet er en træningshest, der skulle lære et nyt bevægemønster. I starten kunne han skridt, pas og galop, men gennem longetræning og øvrig træning fra jorden begyndte han så småt at trave igen.

Hesten på billedet er en træningshest, der skulle lære et nyt bevægemønster. I starten kunne han skridt, pas og galop, men gennem longetræning og øvrig træning fra jorden begyndte han så småt at trave igen.

Alle unge heste, der skal tilrides, eller heste, der ikke har været redet/trænet i en periode, vil have godt af at blive longeret korrekt forud for ridningen. Korrekt longeringen er med til at opbygge styrke i overlinjen og forbedre balancen og koordinationen, så hesten bliver klar til at bære rytter. I longen vil hesten lære at holde et stabilt tempo, blive sikker i overgange og følge en givet linje – både et buet spor og et lige spor. Når hesten er stærk nok kan den begynde at bære rytter. Der er stor forskel på at ride på en stabil og stærk hest, der er muskelsat i longen, frem for en muskelfattig og slingrende hest, man har hentet ind fra marken uden forudgående muskelopbygning.

For den unge hest, i gang med tilridning, er 2-3 måneders longetræning forud for ridningen godt givet ud. Samtidigt med longetræningen kan hesten trænes i signaler og gradvist tilvænnes de udfordringer rideheste møder. Når den skal til at bære rytter kan det være en fordel, at hesten fortsat bliver longeret, men nu med en passiv rytter, som langsomt begynder at overtage styringen. Fordelen er at hesten bliver vænnet til den ekstra vægt på ryggen og bliver balanceret før rytteren stiller større krav. Det påvirker givetvis hestens stressniveau til den positive side, samtidigt med, at rytteren også får en meget bedre oplevelse.

Andre heste, der har været fejlredne, og måske derfor har en dårlig balance og koordination vil også have stor glæde af arbejdet i longen. Med disse kan man fremme et bedre bevægemønster og en anden brug af kroppen, uden at de skal forbinde det med den tidligere dårlige ridning. Man kan i longen også arbejde med at få nogle stærke verbale kommandoer, som man kan tage med op på ryggen når hesten er klar til at blive redet igen. På denne måde kan man i en tid arbejde sig uden om evt. gammel adfærd, hesten kan have forbundet med det at have en rytter på ryggen.

Her er samme hest 2 uger efter det første billede. Hesten er nu i momenter begyndt at bevæge sig på en anden og sundere måde. Den er begyndt at spænde af, strække halsen frem og løfte ryggen. Der skal noget mere longetræning til, før det bliver stabilt og før man kan se en udvikling i muskulaturen.

Her er samme hest 2 uger efter det første billede. Hesten er nu i momenter begyndt at bevæge sig på en anden og sundere måde. Den er begyndt at spænde af, strække halsen frem og løfte ryggen. Der skal noget mere longetræning til, før det bliver stabilt og før man kan se en udvikling i muskulaturen.

Rytterens krop og opstilling

En ting er, at vi gør det nemmere for hesten, hvis den har gode forudsætninger for den efterfølgende ridning. En anden er, at longen er suveræn til at forbedre rytterens krop i bevægelse på hesten. Rytteren skal ikke tænke over tempo og styring, men kan blot fokusere på sig selv – opstilling, balance, signalgivning. Og det giver rigtig gode resultater. Oven i det giver den bedre teknik og opstilling større tillid til rytterens egne evner og det påvirker rytteren tryghed på hesten.

Jeg benytter mig ofte af dette i undervisningen. For at rytteren kan longeres er det vigtigt at longøren (den, der longerer hesten) forud for det, har longeret hesten uden rytter på – og først når hesten er tryg ved longering generelt og den nye person kan rytteren hoppe op. Det stiller selvfølgeligt nogle krav til de signaler, hesten skal lære, hvis den skal kunne longeres af alle – og dette vil jeg komme ind på, på et senere tidspunkt.

Og alt det andet…

Så er der alle de andre små ting, man kan bruge longeringen til. For alle heste vil det være godt at komme i longen ind i mellem – ikke nødvendigvis fordi vi kan rykke så meget på den pågældende hests træningsniveau, men fordi vi kan se dens bevægelser. Det er vigtigt med jævne mellemrum at tage et tjek på om hesten går, som den plejer og om den udvikler sig i den rigtige retning. I longen har vi muligheden for at observere hestens brug af kroppen og kan tidligt opdage små ændringer, og løse dem igennem vores træning, inden de udvikler sig til problemer. Rytterens øje og forståelse for hestens bevægelser bliver selvfølgeligt også forbedret. Det hjælper så igen rytteren i ridningen.

Nogle heste vil have brug for at blive longeret i hele deres ridekarriere. Det vil ofte være, hvis rytteren er skæv og hesten derfor kompenserer i en sådan grad, at bevægelserne bliver ændret og muskelsætningen er assymetrisk. Hvis hesten har en assymetrisk muskelsætning, kan man i longen arbejde på at styrke den, således at assymetrien vil udligne sig. Herfra må man longere og træne videre fra jorden for at vedligeholde symmetrien og bibeholde en sund hest, der kan holde til at bære den skæve rytter.

Der er selvfølgeligt flere ting, man kan bruge longering til. Der vigtigste for mig, med longering og hestetræning generelt, er at vi er bevidste om hvorfor vi gør, som vi gør. Så hvis du står med en af de nævnte problematikker, kan det måske hjælpe dig og din hest med noget longetræning.

Indspændingstøjler – ja/nej?

Forleden dag fik jeg et spørgsmål, der handlede om hvorvidt man må bruge indspændingstøjler på en islænder.

Her får i mit svar:

Jeg ville aldrig longere nogen hest med indspændingstøjler, heller ikke en islænder. Der er, i mine øjne, flere problemer med indspændingstøjler. De to største er:

1. Signalforvirring/fejlindlæring. Når hesten møder et pres fra tøjlen, mærker den det i sin mund. For hesten er der ikke forskel på om presset er fra en tøjle i en rytterhånd eller en indspændingstøjle. Hesten skal trænes i at sænke tempoet, når den møder et pres for tøjlen, men dette sker ikke ved indspændingstøjler, fordi de ikke giver efter hvis hesten sænker tempoet. De giver først efter når hesten bevæger mulen tættere på brystet og derved lærer hesten en forkert respons på tøjlen og kan derfor blive “døv” for tøjlehjælpen. Så man ødelægger blandt andet sit stop-signal.

2. Forkert biomekanik. Når hesten bliver begrænset af en indspændingstøjle er den nødt til at gå i en bestemt holdning og ofte i længere tid. Når der er en negativ spænding ét sted, vil det påvirke resten af hestens krop. Langsomt spreder spændingen sig og man får en hest, der bruger sin krop forkert, hvilket naturligvis kan have mange konsekvenser. Noget, jeg ofte ser, er at ryggen’s sving forsvinder og energien, der ellers skal bruges til at samle hesten, går tabt. Hvis man tager et billede af hesten i svævefasen i trav, vil man ved heste i indspændingstøjler, ofte ses “brudte” benpar, hvor de normalt er paralelle, hvis hesten er fri for spændinger.

Så nej, islændere (og alle andre heste) må ikke longeres med indspændingstøjler

Der er stor forskel på hestens måde at bære sig på fra det første til det andet billede. Jeg ville helt klart foretrække at ride hesten uden indspændinger!

Der er stor forskel på hestens måde at bære sig på fra det første til det andet billede. Jeg ville helt klart foretrække at ride hesten uden indspændinger!

Og heller ikke selvom de er helt løse. Som i kan se er der på billedet den samme hest afbilledet to gange i longe. På det ene billede har hesten meget lange indspændingstøjler på, og på det andet billede har hesten ingen indspændingstøjler på. Med inspænding er musklerne i halsen overspændte og stive, mens hesten, uden indspæninger, er meget bedre balanceret og strækker sig bedre frem.

Billedet er venligst udlånt af Merete Stenner fra Ridesikkerhed.dk. Billedet kommer oprindeligt fra dette blogindlæg.

Smerte-signaler fra hesten

Det kan være svært at vurdere om ens hest er tilpas eller ej. Heste kan ikke tale, på samme måde som vi kan, og vi overser ofte de helt små signaler. De seneste par år har der været undersøgt hvordan man kan se på en hest, om den er i smerte. Dette er der kommet “The Equine Pain Face” ud af, som kan ses på billedet:

"The Equine Pain Face. Du kan læse mere i denne korte artikel: http://www.horsesandpeople.com.au/sites/default/files/articles/Nov14-Equine-pain-face-K.B.Gleerup.pdf"

“The Equine Pain Face.”

Nogle af de vigtigste signaler, at holde øje med, er:
– sænkede ører, så ørerne kommer længere fra hinanden i deres base
– kontraktion af musklerne omkring øjet, “trekantede” øjne
– anspændt blik, blinker ikke så ofte
– udspilede (brede) næsebor
– tilspidset mule, sammentrukne læber, spids hage
– anspændte ansigtsmuskler

Og det er meget små signaler! Men hvis vi kigger efter dem, og tager hånd om de små ting, hesten fortæller os, slipper vi for de store og farlige konflikter med vores heste.

For hvad sker der hvis vi overser disse signaler? For det første kan et fysisk problem, hesten har, overses, så hesten bliver kronisk skadet. Derudover øger smerten hestens stress-respons så den bliver mere utilregnelig og disponeret for sygdomme, da immunforsvaret bliver svækket af en langvarig høj stress-respons. Og disse ting tilsammen kan føre til voldsomme udbrud i håndtering og ridning, hvor både hest og rytter kan komme alvorligt til skade.

Så tag ud og kig på din hest og hvis din hest fortæller dig, at der er noget i vejen, må du finde den nødvendige hjælp så din hest kan få det godt igen.

Hvis du er interesseret i at læse mere, kan du besøge dette link: http://www.horsesandpeople.com.au/sites/default/files/articles/Nov14-Equine-pain-face-K.B.Gleerup.pdf

Har du problemer?

Problemer i ridningen? Ja, selvfølgeligt har du det! Det har vi alle sammen. Men ved du så, hvad du kan gøre ved problemerne?

Det er nu det begynder at blive udfordrende – og også nu, at mange forskellige mennesker begynder at have mange gode forslag, som er mere eller mindre velkomne. Og somme tider bygger de på tvivlende etiske retningslinjer… Måske rådfører du dig på et forum på nettet, eller kontakter en ven eller underviser til at hjælpe dig med problemet. Alle dele kan være rigtig godt, men spørgsmålet er: Er du i stand til at vurdere, om de råd du får, er gode eller dårlige? Passer de til lige netop dit problem og hvad er konsekvenserne hvis det slår fejl?

For de fleste vil svaret være nej til i hvert fald ét af spørgemålene ovenfor. Derfor vil jeg, med denne artikel, give dig nogle fif, så du nemmere kan håndtere de problemer, der opstår i ridningen og give dig et skub på vej mod at kunne svare ja.

Det er sjældent problemfrit at ride, men med en solid viden i baggagen behøver det ikke være svært at komme videre.

Det er sjældent problemfrit at ride, men med en solid viden i baggagen behøver det ikke være svært at komme videre.

Kend din hests signaler

Det vigtigste i forhold til at opdage og løse problemer i ridningen er at kende din hests signaler. Vi er alle sammen klar over, at hesten kan udvise konfliktadfærd på mange måder. Hesten kan stejle, sparke, bide, vise tænder, flygte osv. Alle disse signaler er meget tydelige og voldsomme, og de forekommer kun, når hesten er meget presset, og vi har overskredet dens grænser! Og som du nok har gættet på nuværende tidspunkt, så kommer der en hel række af signaler forud for disse. Det er disse signaler, du skal lære at aflæse.

Hvad kommer forud for den voldsomme adfærd? Hvornår begynder hesten at spænde om mulen, øjnene, ørene? Hvornår stivner hesten? Hvornår stopper hesten med at blinke? Hvornår løfter den hovedet og stiver sig let i kroppen? Hvornår ændrer takten sig? Hvornår begynder hesten at synes bare en smule utilpas?

Når du begynder at lægge mærke til alle de små signaler, hesten sender, vil du kunne undgå, at problemet accelerer til en farlig situation. Fordi vi lærer at lytte til hesten – og tager dens udtryk seriøst. Vi vil igennem observation kunne finde ud af, hvad der udløste reaktionen og på den måde komme tættere på at finde årsagen til problemet.

Find årsagen til problemet

Før vi kan løse problemet, er vi nødt til at finde årsagen til problemet. Og der er altid en gyldig årsag!

Her springer mange let og elegant videre til et godt råd, som i mange tilfælde viser sig ikke at virke eller som måske endda forværrer situationen. Derfor er det vigtigt, vigtigt, vigtigt at du finder årsagen. Årsagen bestemmer hvilken løsning, der er optimal for lige netop jeres situation!

Mange ringer til mig om et problem, de har med deres hest. Det kan være hesten bider, at den blander trav og tølt sammen, at den vælter ud af volten, at den nægter at gå frem, at den ikke kan læsses i traileren. Rigtig mange slutter af med at sige ”og det er jo helt sikkert mig, der ikke kan finde ud af at give signalerne ordentligt.” Sådan kan det være, men problemer kan også ligge et andet sted. Der er 4 ”områder”, hvori problemerne kan stamme fra, som jeg vil forsøge at udpensle for dig.

Indlærings-/forståelsesproblem

Forvirrede heste ved ikke hvad de skal. Her er vi tilbage til telefonopkaldet, med rytteren, der ikke giver signalerne korrekt – eller muligvis hesten, der ikke har forstået signalerne. Og her hjælper det sjældent at skrue op for presset, som oftest blot vil få hesten til at blive voldsommere i sin adfærd eller lukke sig inde i sig selv.

Find ud af hvad hesten ikke forstår. Oftest bunder disse problemer i:

  • Signalforvirring, fordi rytteren bruger de samme signaler til flere ting
  • For mange signaler på én gang, der ofte beder hesten om 2 ting, der er umulige at udføre samtidigt
  • Manglende indlæring af signaler, så hesten er på bar bund
  • Forkert timing, så hesten ikke bliver belønnet for at give den rigtige reaktion
  • Fejlindlæring, så hesten har lært en forkert reaktion på et givent signal

Motivationskonflikt

Hvis hesten er i en motivationskonflikt er det vigtigt at finde ud af hvad den er motiveret af. Oftest er det os som ryttere, der trækker hesten i den ene retning, og en af hestens instinkter, der trækker hesten i den anden retning. Her må vi finde ud af hvad hesten er drevet af, og ud fra det tage en beslutning om den bedste løsning på problemet.

Hesten kan være drevet af:

  • Flok instinkt
  • Flugt instinkt
  • Foder motivation
  • Formering

Det kan være svært at finde ud af præcist hvad din hest er motiveret af og ofte hænger det også sammen med et indlæringsproblem. Hvis du har brug for andre øjne kan jeg anbefale dig at tage kontakt til en BBH Basisinstruktør.

Heste har mange naturlige instinkter og behov, som de må opfylde for at være glade og harmoniske - men det behøver ikke være mens vi rider.

Heste har mange naturlige instinkter og behov, som de må opfylde for at være glade og harmoniske – men det behøver ikke være mens vi rider.

Smertereaktion eller fysiske udfordringer

De to forudgående typer af årsager er for ”dødelige” til at tage fat på og arbejde med. Ud over de før nævnte motivationer, hesten kan have, er den selvfølgeligt også motiveret for at få frihed fra smerte. Og det er meget ofte årsagen til problemer i ridningen. Det kan vise sig som en smertereaktion, f.eks. et buk ved anspring eller nappen efter gjorden ved opsadling. Det viser sig også typisk ved at hesten er meget svær at drive fremad, er uens på volterne eller slår fra ved bestemte øvelser.

Her kan det være nødvendigt at få hesten undersøgt af en dyrlæge for at finde problemet. Nogle heste viser sig at have gået med skjult halthed på begge forben, andre har stramt bindevæv, mens andre heste har låsninger i rygsøjlen. Der kan være rigtig mange fysiske problemer og mange af dem kan vi ikke løse igennem adfærdshåndtering og træning. Til gengæld vil problemet også ofte forsvinde når smerterne forsvinder.

Det hænder også at vi kræver for meget af vores heste i forhold til hvad den er fysisk klar til. Måske vi beder den om mere fremaddrift, end den kan klare, så den derfor falder på forparten. Eller vi beder den gå i en holdning, den ikke er stærk nok til på nuværende tidspunkt. Eller vi hopper op fra jorden og derved vrider hele rygsøjlen. Eller hesten er overvægtig og dens krop generelt er belastet. Alle disse ting, kan også skal problemer i ridningen – både i form af adfærd og på længere sigt i hestens krop.

Rytterens krop og ridning

Vi, som ryttere, er jo heller ikke helt uskyldige. Vi kan skabe mange problemer i ridningen, hvis vi sidder skævt, er stive eller hårdhændede. Selvom det er store dyr, vi arbejder med, påvirker vi dem meget. Forestil dig at du skal lave akrobatik med en rygsæk på, som er pakket med store sten og vejer mest i den ene side. Så ville du få nogle problemer. På samme måde kan give vores hest problemer.

For at opdage om det er din krop og ridning, der skaber problemer, kan du prøve at optage dig selv og se det, eller få en dygtig underviser ud, som vil kunne hjælpe dig med at spotte problemerne. Her kan jeg varmt anbefale en Centreret Ridning instruktør.

Rytterens krop har stor betydning for ridningen. Den kan enten hindre eller hjælpe hesten.

Rytterens krop har stor betydning for ridningen. Den kan enten hindre eller hjælpe hesten.

Få passende hjælp

Jeg kan i denne artikel ikke sige din hvor dit problem stammer fra. Hvis du ikke selv har en idé om hvor problemet stammer fra er du er nødt til at finde en, der kan hjælpe dig – både med at finde årsagen og ud fra årsagen finde en passende løsning.

Det er vigtigt at tage hestens signaler seriøst. Heste er ikke frække, stædige eller på anden måde dumme. De er faktisk meget kloge, men de kan ikke tale vores sprog. Derfor er vi nødt til at lære deres sprog og så tage, det de fortæller os, seriøst, så vi kan løse problemerne. Både fordi vi selv får større glæde af ridningen, hesten bliver gladere, og vi forebygge farlige situationer og langvarige skader hos hesten.

Vær kritisk

Til sidst vil jeg give dig et andet råd med på vejen. Vær kritisk, følg din mavefornemmelse og stil spørgsmål! Jeg ved det kan være svært – især når man står overfor en fagperson. Men selv dyrlæger, smede, undervisere og andre folk tager fejl fra tid til anden, og måske passer kemien imellem jer bare ikke.

Sæt dig ind i læringsteorien. Det er det bedste du – eller enhver, der kommer i kontakt med heste og andre dyr – kan gøre for at mindske fremtidige problmer. Dette emne har jeg skrevet et lille indlæg om, der forklarer nogle af de mest basale ting i læringsteorien. Du kan læse indlægget ”Hvordan lærer min hest?” her.

Køb den hest, du drømmer om

Vi bruger utroligt meget tid sammen med vores heste. Og det er tid, der skal give os overskud, til at overkomme hverdagens strabadser. Det er ikke hestene i sig selv, der giver os glæde. Det er det, som vi gør med vores heste. Derfor er det utrolig vigtigt at vi har den rette hest. Med den rette hest, kan vi gøre de ting, der giver os livskvalitet!

Som sagt, så er det de ting, som vi laver med vores heste, der gør os glade. De ting vi laver skal helst udfordre os, men samtidigt være overkommeligt. Vi har det sjovest, når vi er udfordret tilpas – det må hverken være for let eller for svært. Og det afhænger selvfølgeligt af hvem vi er, hvad vi kan, og hvad vi synes er udfordrende. Når vi finder den optimale balance er vi i flow. Vi glemmer tiden og fordyber os i nuet. Samarbejder med hesten spiller og vi forbedrer os. Vi tager hjem, høje af glæde og forventning til næste gang. Lige præcis som det skal være!

Køb den hest du drømmer om 4

Graf over flow, lånt fra peopleresource.dk.

På grafen ovenover kan du se en figur, der illustrerer flow. Blot tegnet på en fancy måde. Flow finder vi når vi er udfordret tilpas i forhold til vores kompetencer. Hvis vi ikke har særlig store kompetencer på et område, så må udfordringerne heller ikke være særlig store. Det nytter f.eks. ikke at vi sætter en dreng fra 2. klasse til at udregne komplicerede ligninger. Det kommer senere, når drengen har haft matematik i mange år og går i gymnasiet. Omvendt vil den nu unge fyr kede sig noget så gevaldigt, hvis han dag ud og dag ind skal regne på små nemme plus-stykker.

2+2=4
5+4=9
1+4=5
7+2=9
3+3=6

Get the point?

Hvis vi er udfordret over evne vil vi opleve angst – ifølge den fine figur. Personligt oplever jeg nærmere håbløshed, irritation, frustration og tristhed… Som resulterer i, at jeg prøver at undgå situationen. Jeg er måske ikke lige så flittig til at få trænet. Eller jeg træner noget andet, som jeg bilder mig selv ind er sjovt, men som inderst inde ikke gør mig lige så glad. Derfor er det vigtigt at vi er ærlige over for os selv!

Køb den hest du drømmer om 1

Hår og udseende er ikke alt. Vi skal finde (eller skabe) den hest, som giver os glæde hver dag.

Hvis du allerede har din egen hest, og føler at du bliver udfordret for meget eller for lidt, kan du gøre noget ved det. Løsningen kan være alt, der hjælper jer på vej med lige netop jeres problem. Undervisning kan hjælpe langt de fleste videre (og undervisning kan virkelig rykke meget!). Men der er et hav af muligheder. Undervisning, kurser, teoriaftener, bøger, coaching, workshops… Man må finde det, man har behov for. Det første skridt er dog at erkende sine kompetencer og de udfordringer man står overfor. Uden det, kommer man ikke videre.

Den letteste løsning er selvfølgeligt at købe den rigtige hest fra starten af. Den hest, der giver lige præcis udfordringer nok, til der, hvor du er lige nu, og som også har potentialet til det du vil ude i fremtiden. Hvis du drømmer om at ride høje dressurstævner nytter det altså ikke noget at købe en islænder. Den vil du ikke komme langt med, selvom den er nok så dejlig at ride lige nu.

Det er dog min opfattelse at det er de færreste, der køber noget, de ikke vil kunne få opfyldt deres fremtids-drømme med. Det er oftere det modsatte scenarie. At folk køber en hest, der har potentialet til at opfylde deres drømme langt frem i tiden, men som faktisk ikke giver dem nogen glæde her og nu. Udfordringerne er for store i forhold til rytterens nuværende kompetencer. Og det er irriterende. Havde rytteren haft for gode kompetencer i forhold til de udfordringer, hesten stillede, ville rytteren relativt let kunne finde nogle sværere udfordringer. I nogle situationer er det muligt at sænke udfordringerne, men i nogle tilfælde er der ingen vej uden om vores manglende kompetencer.

Det kan være svært at lære nye ting - men så er det godt at man kan låne nogle søde læreheste.

Det kan være svært at lære nye ting, men de rigtige forudsætninger kan gøre en forskel. Til dette kursus har jeg fået lov til at låne en skøn lærehest.

En af de sværeste – og mest normale situationer (du ved, dem hvor rytteren har taget lidt for store udfordringer på sig) – er relativt uerfarne ryttere, der køber en unghest, de ønsker at tilride. Nogle har det som en romantisk drøm, og andre er bange for, at de vil få en hest med ”baggage”, hvis den har været redet af andre. Problemet er bare, at uerfarne ryttere ikke har kompetencerne til at tilride en hest. Det kan de sagtens få, men så skal de være meget tålmodige og ihærdige for ikke at opgive processen længe inden. Og være klar på at poste penge i deres egen uddannelse. Mange indser slet ikke hvor stor en udfordring, det er at tilride en hest. En professionel kan måske gøre det på 3 måneder, men en relativt urutineret rytter, der aldrig har redet højere klasser end LC, ikke kender særlig meget til læringsteori og aldrig før har været med i en tilridningsprocess … det vil tage noget længere tid. Hvis man da ikke giver op midtvejs.

Og vi vil opgive midtvejs, medmindre vi oplever flow. Der er sådan en lille detalje som hedder motivation. Den lille detalje er utrolig vigtig. Når vi oplever flow, oplever vi indre motivation. Vi oplever at vi er gode og at vi kan løse vores opgaver. Den indre motivation er det, vi synes er fedt her og nu, fordi det føles godt i vores krop. Men hvis du har en hest, du skal tilride uden kompetencerne og bare glæder dig til den dag, hvor i kan tage en lækker galop på en stubmark, så oplever du højest sandsynligt ikke særlig meget indre motivation i din daglige træning. De mål vi har, som ligger ude i fremtiden, er en ydre motivation. Ligesom når folk løber, fordi de håber på at tabe sig. Det kræver noget vilje at gennemføre det, medmindre man faktisk synes det er sjovt at løbe. Det er på samme måde med hestetræning. Det skal føles sjovt her og nu, for at vi kan blive ved med at løbe. Hvis vi løber efter et mål et halvt år ude i fremtiden, uden at synes, at det, vi laver i øjeblikket, er spændende, opgiver vi på et eller andet tidspunkt.

Derfor er mit vigtigste budskab med dette blogindlæg: køb den hest, du drømmer om her og nu! Den hest, som du kan udleve dine drømme på i morgen. Nej, i dag! Den må selvfølgeligt gerne have potentialet til det, du gerne vil om 5 år, men der kan ske så meget i den tid. Og hvis du aldrig kommer igennem det første halve år, så kan du alligevel ikke bruge det potentiale, du købte dig. Den største glæde kommer af, at vi udlever vores drømme hver dag. At vi gør det med vores heste, der gør os gladest og at vi oplever flow i vores træning. Om det er agility-træning fra jorden, en lækker skovtur eller en fed dressurtræning er helt underordnet! Vi skal bare huske at vores kompetencer skal matche udfordringerne, for at vi synes det er fedt. For at vi kommer i flow og oplever den indre motivation. Og når vi lykkes i at tilpasse udfordringerne til kompetencerne, så får vi nogle utroligt gode stunder sammen med vores elskede heste.

Du bestemmer selv, hvad det er du brænder for. Her er Rák og jeg lige kommet tilbage efter en meget forfriskende tur i snestorm. Jeg synes den var super fed, på trods af at Rák ikke ser så entusiastisk ud!

Mærk efter inde i dig selv for hvad det er DU brænder for. Her er Rák og jeg lige kommet tilbage efter en meget forfriskende tur i snestorm. Jeg synes den var super fed, på trods af at Rák ikke ser så entusiastisk ud!

Et godt hesteliv

Denne sommer har set mange tilfælde af forfangenhed. Alt for mange, desværre. På trods af, at vi de sidste par år har set en større opmærksomhed og viden om de såkaldte ”livsstilssygdomme” hos heste og ponyer. Måske eksisterer den opmærksomhed kun i visse kredse, måske blokerer gamle traditioner for nye måder at holde hest på, eller måske ved ejere simpelthen ikke, hvad de skal gøre ved problemerne. Der er dog også mange, der arbejder på at finde gode løsninger til at forebygge disse livsstilssygdomme – og mange af dem virker succesfulde. Nu er der ved at komme en ny tendens, hvor det ikke er nok alene at forebygge sygdomme, men hvor man ønsker at fremme hele hestens sundhed.

Jeg spørger ofte mig selv: ”Hvordan kan jeg gøre min hest sundere, gladere og mere velafbalanceret – på alle områder?” Det er et meget interessant spørgsmål! Jeg bruger utroligt meget tid og energi på at lægge planer, opfinde idéer, researche og udføre forskellige løsninger. Alt sammen, så jeg får gladere heste. Og hvad får jeg så ud af det? Jeg er overbevist om, at hestens helbred og velvære hænger direkte sammen med den glæde, vi kan få ud af at have med heste at gøre – ligegyldigt om vi bruger vores heste til hård konkurrence eller en skovtur i ny og næ. Derfor er det relevant at kigge på den måde, vi holder heste på.

Ved at kigge på foder, opstaldningsforhold og social kontakt kan vi ikke alene forebygge en masse sygdomme, adfærdsproblemer og farlige situationer, men vi kan også fremme hestens sundhed. Forberede den til livet som ridehest og give den bedre forudsætninger for at klare træningen med succes.

Et godt hesteliv - høstation

Socialt samvær omkring slowfeederen – 3 glade, tilpasse og velafbalancerede heste.

Jeg vil gerne opfordre dig til at tænke ud af boksen og glemme ordlyden ”sådan har vi altid gjort”. Brug din sunde fornuft og kig på dine heste. Dette er ikke en opskrift på, hvordan du skal holde dine heste. Vi har alle sammen nogle forskellige forudsætninger: hesterace, landskab, muligheder for grovfoder, økonomi og endda også vores eget temperament. Så det handler om at finde løsninger, der kan fungere for dig og dine heste. Hvis vi kigger på heste i naturen, bliver det klart, at der er nogle grundlæggende behov. Samtidigt er der identificeret nogle faktorer, der er med til at skabe sundere og stærkere heste.

  • Kontinuerlig adgang til grovfoder hele døgnet
  • Fysisk aktivitet og mental stimulation
  • Social kontakt
  • Ly og læ
  • Tørt underlag – både når de skal ligge ned, men især også, der hvor de opholder sig mest

Selv er jeg meget optaget af vandrefolds-konceptet. Kort fortalt handler det om at skabe mere bevægelse i hestenes hverdag. I stedet for, at de har en stor firkantet mark at spise løs af, så får de nogle smallere stier at vandre rundt på. I praksis har jeg indført det ved at lave et inderhegn, der følger yderhegnet rundt, så de kun kan gå i kanten af marken mellem de to sæt hegn. På den ene side har de en bæk, hvor de drikker og på den anden side har de en høstation, hvor de kan få mad. Derudover er der forskellige andre områder, de besøger i løbet af dagen. F.eks. har de et relativt stort stykke skov, skrænter, jordvold (også med skov), en løsdrift med sand og en himalaya saltsten.

På vej rundt på deres sti har jeg udnyttet muligheden for at lade dem træne sig selv. Mine stier er mellem 1 og 4 meter brede, så mange steder har jeg god mulighed for at lægge nogle forhindringer, som de er nødt til at forcere. Det kan være marksten, bomme på tværs, varierende underlag (jord, sand, grus, knust beton) flagrende plastik, broer, vandgrav og skummadrasser pakket ind i pressening, som de skal gå hen over. Helt uden at jeg skal bruge tid på at træne med min hest får den en bedre fornemmelse for sin krop, lærer hvor den sætter benene, bliver styrket fysisk, får forbedret balance, får stærkere hove, bliver mentalt stimuleret og tilvænnet til en masse forskellige udfordringer, som den kan møde i sit liv som ridehest. Rent og skært genialt!

Et godt hesteliv - sten

En sti af marksten – den udfordrer hestene fysisk og mentalt.

Det mest fantastiske er, at det virker. Somme tider ser jeg hestene komme op over jordvolden – i fuld galop – springe over en lille vandgrav på vej ned og derefter fuld galop hen over en stribe bomme. Det kræver noget af en kropskontrol og den får vi igen, når vi rider. I sommers blev Rák og jeg udfordret med et kæmpe mikado af træstammer til trail til DHE Træf Jylland, og hun overraskede mig med den nemhed og selvsikkerhed, hun gennemførte opgaven med. En opgave, vi aldrig havde prøvet sammen før, men som hun træner dagligt på sin fold.

Til vandrefolds-konceptet hører også nogle andre idéer med. For eksempel tanken om grovfoder ad libitum døgnet rundt. Ved at fodre med hø og wrap ad libitum i deres høstation, kan jeg holde dem i pænt huld og samtidigt sørge for at deres fordøjelse bliver holdt i gang. Og forebygge forfangenhed, som Rák ellers kunne være en fin kandidat til! Jeg har desuden valgt at have mine gående i løsdrift, hvor de selv kan vælge til eller fra om de vil være inde eller ude, og hvor de også er frit stillet med den sociale kontakt med andre heste. Ind i mellem går de selv en tur ned og drikker vand af bækken, men for de meste kommer de gående på stribe – igen en imitation af deres naturlige adfærd.

Et godt hesteliv - bæk

Naturlige omgivelser er gode til at stimulere hestens sanser og skabe et rart miljø for hesten.

I mine øjne er de glade og tilfredse, men jeg har langt fra nået målet. Jeg har så mange spændende idéer, som jeg skal have gennemført for at forbedre deres liv. Det næste bliver en grussti, så de får stærkere hove og dernæst bliver det nok at plante lidt forskellige buskadser, som de kan pille i. Hver gang jeg kigger ud af vinduet og ser de tilfredse heste vandre forbi, glæder jeg mig over al den energi, jeg har lagt i at gøre deres tilværelse mere interessant, aktiv og naturlig. Hvor jeg finder energien er en helt anden sag …

Hvordan lærer min hest?

Heste er intelligente på deres egen måde. Hvis du bruger de rigtige redskaber kan din hest lære nye ting på ingen tid.

Overordnet set lærer heste ud fra deres erfaringer. En hest kan opfatte noget som straf, hvilket vil gøre, at den har mindre lyst til at gentage det, som den tror, udløste straffen. Hesten kan også opfatte noget som forstærkning (belønning). Det vil gøre hesten ekstra motiveret for at gentage det, som den tror, udløste forstærkningen.

Hvordan lærer min hest

Med de korrekte teknikker kan hesten nemt overkomme udfordringer, der tidligere gav store frustrationer, som f.eks. trailerlæsning.

Lad os se nærmere på straf. Der er to typer af straf: positiv straf og negativ straf. Positiv kan her ligestilles med et plus tegn – man tilfører noget – og negativ kan ligestilles med et minus tegn – man fjerner noget.

Ved positiv straf tilfører man hesten noget ubehag efter en adfærd. Hesten oplever således ”når jeg gør det her, så er det ubehageligt for mig.” Det kan f.eks. være at hesten bider og man derfor giver den et rap på mulen. Hesten vil således opleve ”når jeg bider, bliver jeg slået.” Noget ubehageligt er blevet tilført hesten. Positiv straf finder også sted når hesten rører et hegn og får stød.

Den negative straf fjerner noget, som hesten gerne vil opnå, så hesten på den måde bliver straffet. Det kan f.eks. være at hesten bider efter din udstrakte hånd med en godbid på toppen. Du fjerner godbidden og hesten vil opleve det som straf: ”når jeg prøver at tage godbidden sådan, forsvinder den.”

Generelt kan straf betragtes som et ”nej”. Vi fortæller hesten, hvad den ikke må, men vi får ikke fortalt hesten hvad vi gerne vil have i stedet for. Det kan være at den, næste gang den skal tage godbidden, prøver noget, der er værre, eller noget, der er mere ønskværdigt.

Forstærkning kan, i modsætning til straf, betragtes som et ”JA!”. Vi fortæller hesten, hvad vi gerne vil have, den gør. Her kan man igen snakke om to typer: positiv forstærkning og negativ forstærkning.

Negativ forstærkning er et meget effektivt redskab. Det er dette man gør, når man giver efter for pres, og mange vil derfor kende det som ”pressure-release”. I bund og grund fjerner man noget ubehag, når hesten gør det rigtige.  Det er f.eks. når du trækker i træktovet, hesten begynder at gå og du så giver efter. Hesten oplever så ”når jeg går fremad, når der bliver trukket i træktovet, stopper presset.”

Den positive forstærkning tilfører noget rart til hesten. Det kan f.eks. være, når den står pænt uden at bide, at den får en godbid. Så vil hesten opleve ”når jeg står pænt, får jeg en godbid.” Positiv forstærkning er ikke kun godbidder, selvom de er utroligt effektive. Det kan være at blive nusset eller det at komme tilbage til flokken. Det er i bund og grund alt, som hesten synes er rart. Når man træner med positiv forstærkning, vil mange opleve, at hesten bliver mere motiveret for at arbejde.

Forstærkning er et meget effektivt redskab og bør være det, som man stræber efter at bruge. Der er fokus på det gode, hesten gør, og mange ryttere bliver gladere og får et bedre forhold til deres heste ved at forstærke frem for at straffe. Heste er intelligente på deres egen måde. Derfor lærer de også lynhurtigt, hvad vi gerne vil have dem til, så snart vi bliver tydelige i vores kommunikation.