Godt Nytår – velkommen 2016!

Kære alle!

Om nogle timer hopper vi ned af stolene og lander i 2016. Samtidigt siger vi farvel til 2015 og vi kan glæde os over alle de oplevelser og minder, vi har fået med os.

For mig var 2015 et stort år; en livlang drøm om min egen bondegård gik i opfyldense, så jeg kunne få hestene rigtigt hjem til mig selv. Det har været dejligt – og udfordrende på samme tid, især på grund af mange andre sideløbende projekter som blandt andet bryllup og studie.

Men der har også været tid til undervisning og kurser. Jeg er meget glad for at have mødt og hjulpet så mange dejlige heste og ryttere videre i deres udvikling. Det er skønt at se hvordan rytterne finder en bedre og bedre balance, kommunikation og harmoni med hesten, samtidigt med at hesten bliver tryggere, blødere og stærkere i sin krop. Jeg er sikker på at i selv kan mærke udviklingen og jeg håber at vi skal fortsætte vores rejse sammen i 2016 også.

Der har også været lidt tid til min egen ridning. Sommeren stod på en masse spændende kurser og undervisning. Rák sprang sine første spring med rytter – som jeg vidst aldrig fik delt billeder fra, men de kommer i her ;-)

11806814_10152979054211603_332105515_o

Ráks første spring med rytter på ryggen :-)

11840144_10152979054031603_937703727_o

Alt i alt har 2015 været et godt år og jeg håber det fortsætter i 2016. Jeg har mange planer i mit hoved, som mangler at blive skrevet ned og konkretiseret yderligere, men jeg kan da afsløre at jeg i 2016 fortsætter med at undervise og holde kurser. De næste datoer er:

Århus-ruten: Tirsdag d.5/1
Silkeborg-ruten: Onsdag d.6/1
Trekantsområdet: Lørdag d.9/1

Flere undervisningsdatoer følger på et lidt senere tidspunkt, når jeg får mere styr på kalenderen ;-)

Derudover planlægger jeg en vandrefolds-inspirations-dag med rundvisning, hvor jeg deler ud af mine erfaringer og hvor du kan komme og blive inspireret til dine egne hestes folde. I 2014 holdt jeg en lignende dag, og det var en stor succes, som du kan se på billederne herunder.

10258042_673353622714029_3704188892545422743_o 10333628_673353556047369_4113210832207327594_o 10454907_673353672714024_464251239161855684_o

Jeg har indgået nogle nye spændende aftaler for det kommende år, som jeg nok skal fortælle mere om senere. Og så er 2016 også året, hvor jeg skal lave min bachelor-afhandling, og det glæder jeg mig meget til. Jeg håber nemlig på at kunne undersøge noget om rytterens sæde i relation til rygsmerter hos ryttere.

Der er som sagt mange planer og idéer. Men jeg er langt fra færdig med at planlægge året. Så hvis du har nogle ønsker til kurser, blogindlæg eller andet, er du meget velkommen til at sende mig en mail med forslag :-)

Og ellers er der vidst bare at sige GODT NYTÅR herfra! Jeg håber dig og din hest, får et dejligt år og kommer tættere på jeres drømme.