Her får Vinur en godbid, efter at have fulgt mit signal.

Første møde med vippen

For snart 2 år siden prøvede jeg at få en hest over en vippe for første gang. Det var Rák, det gik ud over, til DHE Træf i 2013. Hun var super dygtig og tog det fint, men når jeg ser tilbage på det synes jeg ikke det er den mest optimale måde, at tilvænne en hest til at gå på vippe. For Rák var det ikke så meget omgivelserne og de mange mennesker og heste (for det synes hun faktisk er utroligt beroligende),  men hele setuppet, hvor hun prøvede den første gang midt i en konkurrence uden nogen forudgående tilvænning.

Det har så bevirket at hun ikke har været helt vild med idéen om at skulle op på en vippe. Hun har da gjort det, men han skyndt sig over, så snart den vippede og generelt været lidt stress-påvirket. Hun er en hest, der sender små stress-signaler, så de er nemme at overse og det er først for nyligt at jeg har fået gode forudsætninger for at omtræne hende på vippen.

Nu er jeg gået i gang med vippetræningen med Vinur også og heldigvis er jeg blevet klogere siden da :-)

Så her er et lille klip fra Vinurs første møde med vippen, hvor har får et absolut positivt indtryk af vippen.

Jeg har meget fokus på kontrollen og roen. Det er vigtigt, at han venter indtil jeg beder ham om noget og at han kan stå stille. Han er en klog hest, så han har ret hurtigt fundet ud af, at vippen har en godbids-“aura” og tilbyder flere gange at gå op på den. Hvis jeg roser ham for disse initiativ, vil han af sig selv begynde at gå længere og længere op, og det kan blive en farlig situation når den pludseligt vipper ned. For det første vil han ikke være forberedt på det, og fordi han vil være udenfor min kontrol, vil han kunne springe ned og slå sig. Det kan også være at han “bare” er så heldig at slippe med forskrækkelsen og vi så er sat langt tilbage i træningen.

Derfor korrigerer jeg ham, hvis han gør noget, uden at være blevet bedt om det. Hvis han flytter på sig, afbryder jeg ham og beder ham om at træde tilbage til hvor han stod. Når han så har stået stille lidt, roser jeg ham med en godbid (positiv forstærkning). På et tidspunkt vil jeg vurdere at han er klar til at vippen vipper, og der vil jeg, på grund af min forudgående træning, kunne hjælpe ham med at vippe den langsomt ned, og hjælpe ham, som han måtte have brug for.

Her får Vinur en godbid, efter at have fulgt mit signal.

Her får Vinur en godbid, efter at have fulgt mit signal.

Et godt hesteliv - høstation

Et godt hesteliv

Denne sommer har set mange tilfælde af forfangenhed. Alt for mange, desværre. På trods af, at vi de sidste par år har set en større opmærksomhed og viden om de såkaldte ”livsstilssygdomme” hos heste og ponyer. Måske eksisterer den opmærksomhed kun i visse kredse, måske blokerer gamle traditioner for nye måder at holde hest på, eller måske ved ejere simpelthen ikke, hvad de skal gøre ved problemerne. Der er dog også mange, der arbejder på at finde gode løsninger til at forebygge disse livsstilssygdomme – og mange af dem virker succesfulde. Nu er der ved at komme en ny tendens, hvor det ikke er nok alene at forebygge sygdomme, men hvor man ønsker at fremme hele hestens sundhed.

Jeg spørger ofte mig selv: ”Hvordan kan jeg gøre min hest sundere, gladere og mere velafbalanceret – på alle områder?” Det er et meget interessant spørgsmål! Jeg bruger utroligt meget tid og energi på at lægge planer, opfinde idéer, researche og udføre forskellige løsninger. Alt sammen, så jeg får gladere heste. Og hvad får jeg så ud af det? Jeg er overbevist om, at hestens helbred og velvære hænger direkte sammen med den glæde, vi kan få ud af at have med heste at gøre – ligegyldigt om vi bruger vores heste til hård konkurrence eller en skovtur i ny og næ. Derfor er det relevant at kigge på den måde, vi holder heste på.

Ved at kigge på foder, opstaldningsforhold og social kontakt kan vi ikke alene forebygge en masse sygdomme, adfærdsproblemer og farlige situationer, men vi kan også fremme hestens sundhed. Forberede den til livet som ridehest og give den bedre forudsætninger for at klare træningen med succes.

Et godt hesteliv - høstation

Socialt samvær omkring slowfeederen – 3 glade, tilpasse og velafbalancerede heste.

Jeg vil gerne opfordre dig til at tænke ud af boksen og glemme ordlyden ”sådan har vi altid gjort”. Brug din sunde fornuft og kig på dine heste. Dette er ikke en opskrift på, hvordan du skal holde dine heste. Vi har alle sammen nogle forskellige forudsætninger: hesterace, landskab, muligheder for grovfoder, økonomi og endda også vores eget temperament. Så det handler om at finde løsninger, der kan fungere for dig og dine heste. Hvis vi kigger på heste i naturen, bliver det klart, at der er nogle grundlæggende behov. Samtidigt er der identificeret nogle faktorer, der er med til at skabe sundere og stærkere heste.

  • Kontinuerlig adgang til grovfoder hele døgnet
  • Fysisk aktivitet og mental stimulation
  • Social kontakt
  • Ly og læ
  • Tørt underlag – både når de skal ligge ned, men især også, der hvor de opholder sig mest

Selv er jeg meget optaget af vandrefolds-konceptet. Kort fortalt handler det om at skabe mere bevægelse i hestenes hverdag. I stedet for, at de har en stor firkantet mark at spise løs af, så får de nogle smallere stier at vandre rundt på. I praksis har jeg indført det ved at lave et inderhegn, der følger yderhegnet rundt, så de kun kan gå i kanten af marken mellem de to sæt hegn. På den ene side har de en bæk, hvor de drikker og på den anden side har de en høstation, hvor de kan få mad. Derudover er der forskellige andre områder, de besøger i løbet af dagen. F.eks. har de et relativt stort stykke skov, skrænter, jordvold (også med skov), en løsdrift med sand og en himalaya saltsten.

På vej rundt på deres sti har jeg udnyttet muligheden for at lade dem træne sig selv. Mine stier er mellem 1 og 4 meter brede, så mange steder har jeg god mulighed for at lægge nogle forhindringer, som de er nødt til at forcere. Det kan være marksten, bomme på tværs, varierende underlag (jord, sand, grus, knust beton) flagrende plastik, broer, vandgrav og skummadrasser pakket ind i pressening, som de skal gå hen over. Helt uden at jeg skal bruge tid på at træne med min hest får den en bedre fornemmelse for sin krop, lærer hvor den sætter benene, bliver styrket fysisk, får forbedret balance, får stærkere hove, bliver mentalt stimuleret og tilvænnet til en masse forskellige udfordringer, som den kan møde i sit liv som ridehest. Rent og skært genialt!

Et godt hesteliv - sten

En sti af marksten – den udfordrer hestene fysisk og mentalt.

Det mest fantastiske er, at det virker. Somme tider ser jeg hestene komme op over jordvolden – i fuld galop – springe over en lille vandgrav på vej ned og derefter fuld galop hen over en stribe bomme. Det kræver noget af en kropskontrol og den får vi igen, når vi rider. I sommers blev Rák og jeg udfordret med et kæmpe mikado af træstammer til trail til DHE Træf Jylland, og hun overraskede mig med den nemhed og selvsikkerhed, hun gennemførte opgaven med. En opgave, vi aldrig havde prøvet sammen før, men som hun træner dagligt på sin fold.

Til vandrefolds-konceptet hører også nogle andre idéer med. For eksempel tanken om grovfoder ad libitum døgnet rundt. Ved at fodre med hø og wrap ad libitum i deres høstation, kan jeg holde dem i pænt huld og samtidigt sørge for at deres fordøjelse bliver holdt i gang. Og forebygge forfangenhed, som Rák ellers kunne være en fin kandidat til! Jeg har desuden valgt at have mine gående i løsdrift, hvor de selv kan vælge til eller fra om de vil være inde eller ude, og hvor de også er frit stillet med den sociale kontakt med andre heste. Ind i mellem går de selv en tur ned og drikker vand af bækken, men for de meste kommer de gående på stribe – igen en imitation af deres naturlige adfærd.

Et godt hesteliv - bæk

Naturlige omgivelser er gode til at stimulere hestens sanser og skabe et rart miljø for hesten.

I mine øjne er de glade og tilfredse, men jeg har langt fra nået målet. Jeg har så mange spændende idéer, som jeg skal have gennemført for at forbedre deres liv. Det næste bliver en grussti, så de får stærkere hove og dernæst bliver det nok at plante lidt forskellige buskadser, som de kan pille i. Hver gang jeg kigger ud af vinduet og ser de tilfredse heste vandre forbi, glæder jeg mig over al den energi, jeg har lagt i at gøre deres tilværelse mere interessant, aktiv og naturlig. Hvor jeg finder energien er en helt anden sag …