Fokusområder


På denne side vil jeg beskrive nogle af mine vigtigste fokusområder i træningen af hest og rytter koblet sammen med mine tanker om træningsfilosofi. Disse fokusområder er selvfølgeligt noget af det, der interesserer mig mest og som jeg jævnligt videreuddanner mig indenfor for hele tiden at blive dygtigere.

Det, som jeg primært arbejder med er:

Grundridning og dressur

Noget af det vigtigste i hestetræning er at være grundig og det starter helt med grundridningen. Nogen vil også kalde det for dressur – og for mig er al træning, der gør hesten stærkere, smidigere og smukkere en form for dressur. Når det grundlæggende er på plads kommer alt andet så meget lettere. Og hvis noget begynder at gå galt er det som regel fordi hest eller rytter har brug for at få genopfrisket noget af grundridningen.

Hesten skal have en god forståelse for signalerne og rytteren skal lære at ride med adskilte signaler og bruge lige netop den mængde pres, der forstyrrer mindst muligt og som stadig giver hesten besked om, hvad den skal. Samtidigt skal rytteren øve sin indføling og reaktionshastighed så hesten bedre kan hjælpes i en god balance og dens krop over tid kan udvikle sig smukkere og stærkere i overlinjen. Hesten skal være selvgående og i selvbalance, så rytteren kan ride med en let og fin kontakt på biddet.

Grundridningen fører til en stabil og glad ridehest, der kan håndteres i de fleste situationer og som kan fortsætte sin ridekarriere op i en høj alder. Når det grundlæggende er på plads kan man bevæge sig ud i mere avancerede dressurøvelser, ved hele tiden at bygge oven på det, hesten i forvejen kan. Så vil det for hest og rytter blive en “leg” langsomt at udforske nye øvelser og bevægelser.

Opstår der konflikter ved indlæring af nye øvelser, så er det bedst at stoppe op og overveje om der er en anden måde at lære hesten det på. Det kan fx være når hesten skal lære at changere eller en ny sidebevægelse. Ved at ændre de indledende øvelser og trænings-setuppet kan man som regel gøre det nemmere for hesten at løse opgaven, såfremt dens grundridning er på plads og rytteren har en god fornemmelse for hesten.

Derfor er grundridning alfa og omega for både hest og rytter, og igennem dressuren får man virkeligt testet om ens grundridning holder vand. Og det mest fantastiske af det hele er at man får skabt nogle smukke og stærke heste med en fyldig overlinje.

til toppen

Rytterkroppen

Med en baggrund som mangeårig rytter (primært dressur og islænder), Centreret Ridning instruktør og nu fysioterapeutstuderende med meget kort tid tilbage, er det tydeligt for mig, at noget af det vigtigste i ridningen er samspillet med hesten, der udspringer fra vores krop og vores mindset.

Vi er nødt til at være 100% til stede i vores tanker og vores krop for at få mest muligt ud af vores hest. Og vi kræver jo i virkeligheden samme tilstedeværelse fra hesten.

Det er vigtigt for mig at uddanne ryttere i deres krops anatomi, i korrekt og god opstilling for den enkelte rytter. Men korrekt opstilling er ikke nok, hvis man som rytter har svært ved at mærke sin krop og svært ved at mærke hvad hesten gør i sin krop. Derfor hjælper jeg rigtig mange ryttere med at blive bedre til at føle hvad der sker med dem selv og bedre til at føle hvad der sker i deres hest. Med en god indføling får rytteren mulighed for at hjælpe hesten i tide. Signalerne kan blive nærmest helt usynlige og hesten vil blive nemmere at samle.

Meget af træningen af rytterkroppen kan foregå på hesten, men det er også utroligt givende at arbejde fra jorden med sin egen krop. Vi kan arbejde med fx små bolde, pilatesbold, måtte, balancestol, sadelbuk eller trampolin, alt efter hvad fokus i din krop er. Ligesom at det for hesten nogle gange er lettere at lære nogle ting fra jorden uden en rytter på ryggen kan det for rytteren være lettere at lære med sin krop uden at skulle tænke på at styre en hest. Det kan være rigtig gavnligt for din balance, din stabilitet og kropskontrol/-bevidsthed og så kan det hjælpe dig med at øve bestemte bevægelser du skal bruge på hesten. Det kan fx være gavnligt at øve galop på en pilatesbold for at forbedre dit sæde og din rytme på hesten i galoppen.

Samtidigt hjælper jeg også en del ryttere, der har fysiske udfordringer. Fx mindre handicaps, skævheder og/eller smerter. Det er ikke altid at alt kan løses igennem ridningen og i nogle tilfælde vil det være nødvendigt for hesten at lave kompenserende træning for at kunne forblive symmetrisk – og så lægger vi en træningsplan for det også.

til toppen

Bevægelsesterapi

Mange heste har fysiske udfordringer, nogle værre end andre. Det kan være at hesten har haft nogle skader, været halt, har tydelige skævheder eller andre “voldsomme” ting. Men det kan også være at den har svært ved at stille sig til den ene side, er muskelfattig, slår benene sammen og smeder, er tung på biddet, utaktet, skæv i krydset eller noget helt andet. Mange af disse ting kan rettes op på igennem træning, ofte i samarbejde med en behandler. Hesten kan hjælpes igennem korrekt ridning med specifikke fokuspunkter og derudover er der utroligt mange muligheder for at træne hesten op igen fra jorden, hvis det er hestens behov.

For mig indeholder en helhedstræning af hestens krop ikke kun ridning, men også arbejde fra jorden med blandt andet longering, bomme, løsspringning, jordarbejde med balanceforskydninger og sidebevægelser, strækøvelser (“gulerodsøvelser”), refleksøvelser og øvrige smidiggørende, stabiliserende og styrkende øvelser efter behov.

Selv hvis hesten ikke har nogle særlige udfordringer vil mange heste kunne hjælpes længere i deres præstation igennem arbejde fra jorden. For den unge hest kan arbejde fra jorden være gavnligt for at den lærer at udføre de forskellige øvelser i et stille og roligt miljø, hvor den kun skal tænke på sin egen krop og balance. Samtidigt vil hesten kunne få opbygget en god styrke og stabilitet forud for at bære rytter. For den ældre og mere veltrænede hest kan arbejdet fra jorden være med til at øge dens smidighed, rette op på begyndende skævheder og styrke svage områder i kroppen. For rytteren vil arbejdet fra jorden give en meget bedre indføling og forståelse for hestens brug af kroppen, og det vil give en dybere forståelse, for hvad der sker med hesten, under ridningen.

til toppen

Rideangst

Mange ryttere har været der – også jeg. Og det er noget, der er vigtigt for mig at sætte lys på, da det ofte, i rideverdenen, er lidt tabubelagt.

Når jeg hjælper en rytter med rideangst, er det, som al andet undervisning og træning af en ekvipage, et samarbejde. Vi vil sammen lægge en plan, der kan hjælpe dig videre med dine udfordringer. Det er ligegyldigt om det er ridning eller håndtering, så snart man oplever angst for noget i omgangen med hesten forringer det ens glæde ved at have hest og rigtig mange ryttere bliver også ulykkelige over deres situation. For mange tager det tid at arbejde med deres rideangst og det er helt okay at det tager tid.

Det er meget forskelligt hvad der skal til. Vi vil ofte komme til at snakke om hvordan du som rytter bliver skarpere i at aflæse hestens stressniveau, hvordan du kontrollerer dit mindset – både så du sender hesten de rigtige signaler og så du bliver bedre til at mærke hvor langt du kan udfordre din komfortzone. Samtidigt er en del af arbejdet også ofte fokuseret på rytterens kropsbevidsthed og fysiske føling af hesten – noget, som kan være rigtig svært når man har hjertet siddende oppe i halsen. Men på sigt gavner det både dig og hesten, fordi du vil fremstå roligere, når du kan sidde afslappet i god balance. Og andre gange er fokus ikke så meget på rytteren, men mere på hesten, så den kan lære fx et ordentligt stopsignal eller blive tryg ved trafik.

Det er svært at arbejde med sin rideangst og jeg forsøger altid at skabe rum til at man som rytter føler det er okay at vise sine følelser. Og så er det helt okay at græde lidt ind i mellem når det er svært – eller når man pludseligt når en af sine milepæle ;-)

til toppen

Vandrefolde og Paddock Paradise

Da jeg er velsignet med dejlige heste, der ikke tåler græs, har jeg måttet omtænke hele måden at have hest på for at undgå forfangenhed, EMS, PPID osv. Det er et emne, der interesserer mig rigtig meget og som jeg hele tiden bruger meget tid på at sætte mig ind i.

Jeg er ikke af den overbevisning at det ville være det bedste for alle heste, men rigtig mange heste vil have gavn af at komme i et sådan “system”. Ligesom jeg ikke er overbevist om at det er det rigtige for alle, så synes jeg heller ikke man skal være fanatisk med fx Jamie Jacksons principper – man er nødt til at gøre det, der kan fungere for den enkelte ekvipage. Og vi er alle sammen interesserede i at gøre det godt for vores heste, så måske kan mine tanker være med til at give lidt inspiration til dit hestehold. Derfor holder jeg et par gange om året en rundvisning herhjemme i min vandrefold og skriver ind i mellem et lille blodindlæg om emnet.

til toppen