Profil

Her kan du læse lidt om mig, mine heste og min undervisning.

Rák og jeg nyder sommerlejren på BBH.

Rák og jeg nyder sommerlejren på BBH.

Jeg er en af de heldige, hvis pige-hestedrøm går i opfyldelse brik efter brik. Det hele startede da min far mente at små piger da skulle gå til ridning. Siden da greb det om sig – jeg begyndte at træne heste professionelt, fik mine egne to skønne eksemplarer, uddannede mig til BBH Basisinstruktør og Centreret Ridning instruktør, begyndte at bruge halvdelen af alle frie weekender på heste-relaterede kurser og har nu også fået mig en bondegård. Næste skridt er at færdiggøre min uddannelse til fysioterapeut, og hvem ved, hvad der så følger efter det?

På tur på Rák med Vinur som håndhest. De nyder at komme ud og koble af med en god galop.

På tur på Rák med Vinur som håndhest. De nyder at komme ud og koble af med en god galop.

Begge instruktør-uddannelserne, de løbende kurser og min igangværende uddannelse til fysioterapeut har givet mig et godt indblik i forholdet mellem hest og menneske – både de psykologiske aspekt, men især også det fysiske aspekt. Min træning og undervisning er baseret på vidensbaseret indlæringsteori og en solid viden om hestens og rytterens krop, samt hvordan de påvirker hinanden under ridning.

Vinur arbejder villigt og opmærksomt under en lektion.

Vinur arbejder villigt og opmærksomt under en lektion.

De fleste af mine elever er ambitiøse amatørryttere, som ønsker en god ridetur med en velvillig hest, der er i selvbalance og bruger sig selv sundt, så den kan holde i mange år. Vi arbejder ofte med:

  • Hestens mentale tilstand og forståelse for hjælperne
  • Hestens balance, løsgjorthed, styrke og bæring
  • Rytterens timing og brug af sæde og center
Her arbejder Vinur og jeg med teknikker fra Centreret Ridning for at opnå større blødhed og flow i vores kommunikation og fælles bevægelser.

Her arbejder Vinur og jeg med teknikker fra Centreret Ridning for at opnå større blødhed og flow i vores kommunikation og fælles bevægelser.

Nå, nu er det vidst blevet hestenes tur! Jeg har to skønne islandske heste, Rák og Vinur. De er for det meste velopdragne og nyder at arbejde. I træningen har vores fokus været på at de skulle arbejde afspændt, taktfast og med god energi i selvbalance og med bæring. Og når vi ikke støder ind i bump og huller på vejen plejer det at lykkes for os ;-)

Rák til hendes første springlektion, hvor hun springer sit første spring med rytter på ryggen.

Rák til hendes første springlektion, hvor hun springer sit første spring med rytter på ryggen.