Workshops

Vil du have en workshop i din stald, stue eller forening?

Jeg tilbyder i øjeblikket en workshopserie med 4 workshops, der giver et indblik i de mange aspekter af ridningen. Workshoppen består af teori, øvelser, opgaveløsning og hjemmearbejde. Hver deltager får udleveret materiale og får muligheden for at arbejde med sin egen træning og få sparring både fra mig og de øvrige deltagere.

Det Effektive Træningssetup

Download flyer om workshoppen her.

Workshop-serien ”Det Effektive Træningssetup” er designet til at give rytteren bedre forudsætninger for at træne sin hest, så hver gang bliver en god oplevelse. Alt for mange ryttere ender med at tage frustrerede hjem fra hesten af den ene eller anden årsag – men sådan behøver det slet ikke at være!

I denne stribe workshops vil du blive klædt på til at arbejde fokuseret mod til mål. Du vil få redskaberne til at skabe et effektivt træningssetup, der vil give dig og din hest gode oplevelser – hver gang!

Der er fokus på hesten, rytteren og vigtigst af alt: samspillet hest og rytter imellem. Gennem disse workshops vil du få en større forståelse for hestens krop og psyke, og du vil blive overrasket over, hvor meget rytterens mentalitet og krop betyder for ridningen.

Hvordan hesten lærer og vi stopper den i det En workshop om hestens indlæringsevne og motivation for at lære, og hvordan vi nogle gange kommer til at gøre det svært for hesten.

Den største udfordring må være en trailer? En workshop specielt målrettet paniske og apatiske heste. Og nej, stædige heste findes ikke!

Dressurhest, springhest, distancehest – hvad er forskellen? En workshop om hestens anatomi og biomekanik, hvilke muskler hesten bruger til hvad, og hvorfor vi skal tænke os om, når vi vælger udstyr.

Rytterkroppen: om vejrtrækning og yoga En workshop, der belyser den øverste halvdel af ekvipagens betydning for ridningen. Såfremt det lykkes at blive deroppe så længe!

Workshop-serien er fordelt på 4 forskellige emner med hver deres workshop. Fælles for dem er, at teorien er levende og deltagerne bliver aktivt inddraget. Du vil forlade workshoppen med en træningsplan og lyst til at arbejde med lige netop dine udfordringer.

Praktiske informationer

Workshopserien henvender sig til stalde og foreninge, der kunne tænke sig ny inspiration og udvikling i deres daglige træning.

Hver workshop varer 3 timer med en pause midtvejs. Der er plads til 6-10 deltagere på workshoppen. Antallet er begrænset, for at fremme en venlig atmosfære og give plads til gode debatter deltagerne imellem.

Af faciliteter er det eneste nødvendige et behageligt lokale, hvor der er stole og bordplads til deltagerne. Der skal være plads til at der kan laves øvelser stående og gående. Alle deltagere får desuden brug for skriveredskaber.

Workshoppen kan evt. kombineres med undervisning og derved laves som kursus. Kontakt mig for denne mulighed.

Priser

All priser er inkl. moms.

Workshopserien “Det Effektive Træningssetup” (alle 4 gange): 7000,- kr + kørsel.

Kørsel

Kørsel er 3,70 kr pr kørt km.

One thought on “Workshops

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *